”Undskyld ventetiden”. En meget almindeligt hørt sætning i det moderne samfund. Formuleret forskelligt alt efter formålet, personen der udtrykker det, og målgruppen.
Man bruger sætningen til at forklare at man beklager at man har berøvet dem tid de ellers kunne have brugt anderledes, som sparede man tid op i en krukke og tog lidt af det en gang imellem. Hvad er tid egentlig for en størrelse, og hvorfor er vi så bange for at miste den?
Jeg sidder på en Café nede ved åen i Århus. Jeg kigger rundt på de forskellige mennesker omkring mig, analyserer dem, lader tankerne vandre. Emma skulle have været her for et kvarter siden. Vi havde aftalt et tidspunkt, et mødested. Alligevel havde min mobil vibreret på vores aftalte klokkeslæt med en undskyldende besked. Ventetiden generer mig ikke, at hun ikke overholder vores aftale gør til gengæld. Jeg tager en rød Prince op fra lommen. Tænder den, suger røgen ned i mine lunger og fjerner fokus fra den travle larmende storby.
Hvad er tid? Ordbøgerne har en lang og anerkendt betegnelse for ordet, men den svarer ikke mit spørgsmål med den tilfredsstillelse jeg ønsker. Tid er centralt i ethvert menneskes liv, om man fokuserer på det eller ej, er det stadig en realitet. Tid er afstanden mellem et øjeblik og et andet.
Det er gratis at oprette en konto