Få danske bynavne ender på -havn, mens mange ender på -rup eller -drup. Hvorfor er det sådan - og hvad betyder de danske bynavne egentlig?
Emner: Geografi, Sprog & Retorik
Af: Axel lorenzen
Aulum, Dråby, Haderslev, Høje Taastrup eller måske København – din by har et navn.
Men hvorfor har den lige det navn, den har? Det kan du måske sjusse dig frem til, hvis du følger med i det følgende svar fra videnskaben.
Spørg Videnskaben går nemlig i kødet på navneforskningen. Vi starter med landets største by, men undervejs når vi også omkring nogle af smørhullerne i provinsen.
»I et land omkranset af vand, hvorfor er der så få bynavne, der ender på havn? Jeg kan kun komme i tanke om Frederikshavn og København,« skriver Ole Schmidt i en mail.
Handel var vigtigere end havne
Vi får svar på Ole Schmidts spørgsmål og en længere eftersnak om bynavne hos ph.d. og lektor på Institut for Navneforskning på Københavns Universitet Peder Gammeltoft, som forsker i stednavne.
»Det er rigtigt. Der er ikke mange bynavne, som har endelsen –havn. Det har noget at gøre med stednavnenes væsen. Stednavne er dannet af de mennesker, som har levet i nærheden af den lokalitet, der har navnet. Og de navngav efter, hvad de syntes var vigtigt,« fortæller forskeren og fortsætter:
Det er gratis at oprette en konto