Den vilde oprindelse for spiseæblet er sandsynligvis arten Malus sieversii (som ikke har noget dansk navn). Det er et træ som stadig findes i vild tilstand i centralasiens bjerge. Æble-slægten (Malus) er udbredt med ca. 50 arter i de tempererede egne på den nordlige halvkugle. Forskere arbejder med materiale fra Malus sieversii, som er resistent mod mange sygdomme og skadedyr. En alvorlig sygdom er monilia. Monilia er ligesom skurv forårsaget af en svamp. Hvis æblerne er angrebet af monilia, bliver de mærkeligt rødlige og hjerneagtige. De ender som indskrumpede tørre æbler der sidder tilbage på træet, når det har tabt bladene om efteråret. Det er vigtigt at fjerne disse æbler fra træerne, da de ellers vil smitte næste sæsons æbler.
Æbler indeholder overraskende små mængder C-vitamin. Kun sorten ’Elstar’ er rig på C-vitamin. Det beskytter mod iltning så æblet ikke brunfarves ved skrælning.
Der findes adskillige arter af æbletræer i naturen og et hav af dyrkede sorter.
Man regner med, at der på verdensplan årligt dyrkes ca. 58 millioner tons æbler om året. Den danske høst ligger på ca. 19.000 tons.
Folk i Asien og Europa har kendt æbler i årtusinder og har spist dem både friske og tørrede. Allerede for et par tusinde år siden begyndte man at dyrke æbletræer, og i dag er æble det vigtigste frugttræ i verden.
Det er gratis at oprette en konto