Gennem vores liv er barndommen den sværeste fase at komme igennem. Man møder modgang, angst, gru, men udover alt det forfærdelige går starter vores indlæringsevne at intensivere. Vi ser forandringer hele tiden, i barndommen sker nye store ting, både ved kroppen og elementer rundt i verden. Er det fordi vi simpelt bare åbner vores øjne mere? Nej det er fordi i barndommen, bliver vores sind fyldt med drømme og forhåbninger, som man senere hen stræber så højt efter.
Tove Ditlevsens (14.12.1917 – 7.3.1976) ”Barndommens gade” blev skrevet i krigsåret 1943. Barndommens gade er bare et af Tove Ditlevsens mange værker, hendes første værk (digtsamlingen pigesind) blev udgivet i 1939. Den hårde barndom i arbejderkvarteret Vesterbro, har hjulpet Tove Ditlevsen til at finde inspiration, lige som hun har brugt den i ”Barndommens gade” hun har altid været forankret i sin baggrund og stiller sig solidarisk med de udsatte.
Tekstuddraget af ”Barndommens gade” handler om pigerne Ester og Lisa. Det er Fastelavnsdag i 1930´ernes København og Lisa og Ester løber rundt og rasler. Lisa er fanget af de snævre gader og de andre små veje omkring hendes hjem, så betænkelighederne kommer da Ester haler Lisa ud på Vesterbrogade. De går fra dør til dør ved Viktoriagade og rasler, de får lidt i bøsserne men de fleste døre bliver smækket i da de begynder at synge deres fastelavnssang. Da de har raslet deres vej op til Rådhuspladsen kommer der en lille dame ud og byder dem glad indenfor. Damen inviterer dem ind i et værelse hvor hendes mand ligger og sover på sengen. Da Lisa og Ester begynder at synge rejser han sig op i sengen med et halvt vågent grynt. Manden beder dem om at synge og det gør pigerne så. Da de er færdige med sangen om stakkels Inger, vil damen belønne dem men Ester står fast og vil synge flere sange. Lisa begynder at hive i Ester for at få hende med, manden og damen bliver mere og mere utålmodige. Da Ester ikke vil gå igen, råber manden at de skal til at komme af sted. Lisa løber mens Ester står frossen og taber sin maske, hun står der med hendes klare øjne da manden tager fat i hendes arm og smider hende udenfor. Efter kommer konen og stikker Ester en 25-øre og siger at de skulle have gået da de sagde det. Lisa er for længst gået og Ester står nu alene sønderknust og begynder at indse at verden er ligeglad med hendes skæbne.
Det er gratis at oprette en konto