Nydelse og livskvalitet: redegørelse og diskussion

Jeg har fået til opgave at skrive en redegørelse og diskussion til teksten nydelse og livskvalitet, som er skrevet af Mihaly Csikszentmihalyi.

Teksten er et uddrag fra >>Flow. Optimaloplevelsens psykologi.<< som blev udgivet i 1991.

Forfatterens overordnede påstand med denne tekst er at man skal lære at nyde livet.

Forfatteren har forklaret sig om to forskellige ting i denne tekst. Nydelse og glæde.

Forfatterens mening om disse to ting er at glæde er en ting man tit oplever i hverdagen, og som ikke kræver nogen særlig stor psykisk indsats. Nydelse derimod, mener forfatteren, kræver at man investerer en del opmærksomhed i det emne man arbejder med. Nydelse giver ifølge forfatteren en større fornemmelse af tilfredshed. Og når man opnår nydelse, vokser ens selvtillid.

Forfatteren starter med indledningen, hvor han kort skriver om forskellige personers forhold til glæde og nydelse.

Derefter går hun videre til at forklare om glæder, og nydelser, og hvordan folk ser på dem.

Til sidst opsummerer forfatteren kort det hele, og kommer med en konklusion over det.

Forfatteren siger i denne tekst at forskellen mellem glæde og nydelse ikke er så stor, men dog så stor, at de ikke kan sættes lig hinanden. Det er jeg enig med ham i. Men jeg mener ikke at man kan sætte navne på de følelser. hvis man går hen til en helt tilfældig person på gaden og spørger om hvad han mener nydelse er, kommer han med sin helt egen mening om den. Det kan godt være at han har den samme mening om nydelse som forfatteren af denne tekst har. Men hvis man bliver ved med at spørge folk, vil der utvivlsomt komme flere forskellige meninger alt efter hvor mange man spørger. men hvis man derimod går hen til en person, og spørger hvad personen mener den der fornemmelse af at man har gjort sig fortjent til noget. Eller måske den følelse af at selvtilliden pludseligt er vokset. Så ved alle hvad man snakker om. Dog kan man godt give begreberne nydelse og glæde navne. Man skal bare passe på med at opdele dem for meget. Det er to ting, der er næsten ens, så de bør ikke omtales som to modsætninger.