Det hele skete da jeg var fjorten år. Hele mit liv blev ændret på få sekunder, og det eneste mit liv afhang af, var Guds hænder. Det er skræmmende at tænke på, hvor hurtigt ens liv kan ændre sig.
Det hele startede en typisk kold vinter morgen. Jeg sad på terminalen, og ventede på at borde flyet. Fra det store vindue på terminalen, kunne jeg se ned på flyet. Arbejderne så ud til at være under stress. De arbejdede rigtigt hurtigt. Så tænkte jeg på, om de gjorde alt rigtigt, og grundigt. Jeg var lidt bange for at flyve. Det var kun fjerde gang jeg skulle flyve. Højder har altid drillet mig.
Da vi kom ind på flyet, tog besætningsmedlemmerne godt imod os, og jeg bemærkede at sæderne var slidte, og lugtede lidt surt. Mine forældre og jeg, sad i midterrækken helt nede i enden. Efter at have siddet i noget tid, budte vores pilot os velkommen. ”Welcome to SAS Airlines. I am your pilot Stefan Rasmussen. Relax and enjoy your flight. Thank you.”
Turen var ikke så lang. Vi skulle flyve fra Stockholm, hvor jeg havde været på ferie, til København hvor jeg boede. Jeg kunne huske, hvor bange jeg var da vi lettede. Flyet var meget ustabilt. Den vibrerede meget, og det føltes som den ville rive sig selv i stykker. Efter kun et par minutter, kom der en forfærdelig lyd. Det lød som en kæmpe dåse, der blev mast. Og så var der helt stille i et par sekunder. Alle sammen i flyet så bange ud, og der gik ikke mere end et par sekunder, før der blev spredt panik rundt i hele flyet. Jeg kiggede ud mod vingerne, og så med det samme, at der var ild i begge motorer. Så kunne jeg høre en sige ”We are losing too much altitude we need to go for an emergancy landing!” Det var meget tydeligt, men alligevel turde jeg ikke at tro på det. Jeg gentagede i mit hoved at det ikke var rigtigt.
Det er gratis at oprette en konto