Formål: At vise at der i spyttet findes et enzym der spalter stivelse (spytamylase = ptyalin) samt at undersøge om temperaturen har betydning for enzymaktiviteten.
Teori:
Fordøjelsen er todelt. Der er henholdsvis en mekanisk og en kemisk fordøjelse.
Når vi indtager maden, grovhakker tænderne føden og vi er i stand til at få det ned i mavesækken. Denne er omgivet af et lag af glat muskulatur som ælter maden, og tilsammen udgør de den mekaniske del af fordøjelsen.
Den kemiske del starter ligeledes allerede i munden, samtidig med at tænderne hakker maden, udskiller kirtler i munden spyt, og hermed også enzymet spytamylase, som spalter kulhydraterne i maden til korte stivelseskæder kaldet dekstriner.
I mavesækken sker der flere ting. Kirtelceller i mavesækkens væg udskiller en saltsyreholdig væske, som dræber stort set alle mikroorganismer i maden og sikrer os imod infektioner.
Enzymet pepsin bliver også udskilt fra kirtler i mavesækken, og klipper proteinmolekyler til polypeptider.
Lidt længere nede i systemet, den øvre del af tyndtarmen kaldet tolvfingertarmen, tager fordøjelsesenzymerne ordentlig fat. Bugspytkirtlen udskiller bugspytamylase og maltase som spalter dekstrinerne til glukose. Peptidase som spalter polypeptiderne til aminosyrer og lipase spalter triglyceriderne til glycerol og frie fedtsyrer. Alle disse kan nu optages gennem tarmvæggen og kommer derfra over i blodbanen.
Det er gratis at oprette en konto