Vi vandrede og vandrede langs motorvejen. Bilerne susede forbi os, det var sådan en dejlig fornemmelse. Ingen bomber der sprang, ingen mennesker der blev skudt foran vores øjne. Jeg har som en 15 årige pige, set flere døde mennesker end folk, der transportere lig, næsten hver eneste dag.
Alt var anderledes, det var som om, at det her var en helt anden verden. Jeg holdte min lillebror i hånden og så på min mor. Min mor sagde ”nu er vi væk fra krigen, men vi ved ikke hvad der venter os her i Danmark, så lige meget hvad, skal vi altid være ved hindanen”. Min onkel bor i Århus, og det er derhen vi prøvede at nå frem til.
Vi fik at vide, at min onkel ville være et sted i Århus. Min onkel havde givet os en adresse, men vi kendte ikke Århus, så det var ikke helt så let. Langs kanten af vejen var der et stort blåt skilt, hvor der stod ”Århus”, så der tænkte jeg, at vi måtte være der om lidt. Vi gik og gik, indtil at vi kunne se huse og mennesker. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, det var som en drøm. Bygningerne, bilerne, menneskerne, alt så bare helt anderledes ud end hvad vi plejede at se nede i Syrien.
Det er gratis at oprette en konto