Kortfilm: En kortfilm er en kort film og kan sammenlignes med en kortere historie eller en novelle. Her er få personer, én enkel handling, og den foregår over kortere tid. Kortfilm kan vare fra ca. 3 minutter til 1 time.
Spillefilm: Er lange film. En spillefilm kan sammenlignes med en roman. Her er mange personer, og der sker mange ting i handlingen. Handlingen kan foregå over lang tid. En spillefilm varer typisk 90 minutter.
Gyser: I en gyser sker der noget uhyggeligt for hovedpersonerne, og spændingen
trækkes ud. Du kender gyserhistorier fra bøger. En gyserfilm kan virke meget uhyggelig, især hvis man ser den i en biograf, hvor man sidder i et mørkt rum og ser billeder i meget stor størrelse. Desuden kan man bruge nogle virkemidler, som man ikke kan bruge, når man skriver en historie, der bliver trykt i en bog.
Filmiske virkemidler
Lys, lyd og farver: Instruktøren kan understrege stemningen i filmen ved hjælp af farver, lys og lyd. En film kan virke uhyggelig, hvis farverne er mørke, eller der er skygger. Også musik og lyde er med til at understrege det uhyggelige. Det kan fx være baggrundsmusikken, skrig, den knirkende lyd af trin, skraben på en dør, total stilhed osv.
Det er gratis at oprette en konto