Vælger man selv, hvordan barndommen skal fremstilles? Kan man selv skabe sin opvækst, eller er den bestemt af udefrakommende faktorer?Noget der er helt sikkert er, at ens opvækst kan forme hele ens liv. Ting man oplever som barn og ung kan have større betydning for fremtiden end man aner. Som voksen kigger man tilbage på barndommen. Kan man selv vælge, om man vil huske det gode eller det dårlige? Hvis man kun husker det dårlige, kan barndommen sidde i en som et ondt minde. Et minde, der måske holder en fra at føle sig lykkelig. Man kan jo ikke gå tilbage og ændre sin opvækst, men kan man ændre sin opfattelse af den, eller prøve at komme videre?I novellen “Ond i sulet” af Naja Marie Adit (1993), får vi et unikt indblik i, hvordan jalousi og ensomhed kan være med til at forme et menneske.Novellen handler om en kvinde, der husker sin barndom med stort ubehag. Hun prøver igennem novellen at retfærdiggøre sine handlinger, måske for at finde tilgivelse.Det er en fremstilling af barndommen, der fortæller om, hvordan man mange år efter stadig kan være påvirket af ens opvækst.
ResuméNovellen “Ond i sulet” handler om to søstres forhold. Storesøsteren er meget afhængig af lillesøsteren. De bor i en årrække på samme værelse, men flytter hver for sig, da lillesøsteren bliver træt af, at storesøsteren altid holder hende vågen. Storesøsteren søger stadig lillesøsterens opmærksomhed, og opfinder derfor både samtaleanlæg og slår koder med pinde gennem væggene, så de stadig kan kommunikere. Lillesøsteren bliver mere og mere træt af det, og trækker sig derfor væk fra storesøsteren. Storesøsteren fortæller igennem novellen, hvordan begivenhederne i hendes barndom stadig påvirker hende mange år efter.
Det er gratis at oprette en konto