Frame= Den mindste enhed i en film er det enkelte billede i en filmstrimmel eller i den digitale optagelse. Når vi ser film, ser vi normalt 24 eller 25 frames i sekundet.
Indstilling= Stykke film vi ser mellem to klip.
Scene= Består af en række indstillinger.
Sekvens= Består som regel af en række scener. Største enhed i filmen. Sammenlignes med et kapitel i en bog.
Filmiske virkemidler= De filmiske virkemidler er filmens æstetik. Det er måden, billederne og lyden bruges, dvs. filmens udtryk. De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og skabe stemning og spænding i en film.
Instruktøren og filmholdet tænker over hver eneste detalje ved filmens udtryk. Skal en person fotograferes nedefra i frøperspektiv eller oppefra i fugleperspektiv? Skal filmens farver være varme som i en kærlighedsfilm eller kolde som i en gyserfilm? Skal klipningen have højt eller lavt tempo? Skal der være underlægningsmusik? Der er mange ting at tage stilling til, når man beslutter, hvordan filmen skal se ud og lyde.
De filmiske virkemidler er med til at fortælle historien og formidle temaet. Hvis temaet er mobning og ensomhed, kan dystert lys og trist musik underbygge tema og stemning. Omvendt kan varme farver og glad musik gøre vores oplevelse af en lykkelig scene ekstra positiv. I en gyserfilm kan instruktøren bruge de filmiske virkemidler til at skabe snigende uhygge eller give os et pludseligt chok (suspense og surprise).
Det er gratis at oprette en konto