Tæppets varme plamager

Tæppets varme plamage Det er mig på gulvet, jeg ligger der tit, et par gange om måneden. Du ved, bare lige når min far for logget en ny kvinde hjem til middag. Min bror sidder på den anden side af bordet og kvinden sider for enden, denne kvinde har taget sin datter med, det min far ikke vant til, men han går med til det alligevel. Maden bliver serveret af mig, jeg er altid husets slave når der er kvinde i huset. Det en del af spillet, de skal se ned på mig, tro det er normalt og ikke en skændsel og et spil. Middagen er godt i gang min far snakker med kvinden og hendes datter kan ikke lade være med at kigge på min bror, jeg ville ønske jeg var min bror, hvorfor kunne han ikke være slaven? Men han kigger væk, deler ikke holdninger med hende. Alle er stille, på nær min far og kvinden der svarer kort med akavet fnis. Far laver sit tegn til at spillet skal starte, han tager servietten til munden og hoster svagt et par gang. Jeg rejser mig for at tage maden ud, på vejen tilbage tager jeg klarinetten med til min far, han tager den og jeg sætter mig ned igen. Kort efter begynder jeg at tale i tunger. Mine negle skraber i bordkanten.Jeg ryster og til sidst smider jeg mig ned på gulvet alle kigger væk. Kvinden og datteren gør bare hvad min far og bror gør. Far går en tur om bordet først forbi datteren, med sin klarinet slår han hende hurtigt over baghovedet, der efter kvinden inden hun kunne nå at rejse sig. Da jeg vågner ser jeg mig omkring, jeg ser min mor, jeg kravler langsomt over til hende. Hun er ikke vågen, jeg rusker i hende og hun mumler lidt, hun åbner øjnene og kigger på mig. Hun sætter sig op og ser sig omkring der er svagt dagslys der kommer ind gennem revnerne i trævæggene, jeg rejser mig og ser ud gennem væggen, jeg kan se mandens hus. Lyset afsløre at vi er i et skur eller en trækasse, jeg kan ikke finde en dør men på gulvet ved min mor ligger der et ko-ben, jeg tænker de må have glemt den eller ikke set den lå der. Jeg tog den og begynder at rive træpladerne af, søm for søm blev trukket ud gennem træet. Mor ligger stadig på gulvet, jeg går ned til hende for at se om hun er okay. Jeg løfter hendes hoved op og opdager hurtigt at hun har et stort åbent sår. Hun ømmer sig svagt da jeg ligger noget stof fra min kjole over såret. Jeg arbejder vider med væggen, til hullet er stort nok til jeg kan komme igennem. Jeg kravler der ud for at se om der er noget jeg kan gøre eller et sted jeg kan løbe hen. Jeg ser en sti ind i skoven og jeg vil gå ind efter min mor. Da jeg kommer ind i skuret igen er mor væk, nogen har taget hende.