Det var som at være et helt andet sted. Lyst og dejligt. Luften var frisk, det lugtede ikke af ham. Hun følte sig så meget mere modig. Hun kunne gøre lige, hvad hun ville. Hun kunne også sige, lige hvad hun tænkte, uden at tænke på konsekvenserne. “Jeg hader dig din gamle mand, en dag stikker jeg af og kigger mig aldrig tilbage” røg det ud af hende. Lige efter følte hun en lettelse, en frihed. Det var som om, hun kunne gøre alt, hvad hun ville igen. Der hørte hun den blide dejlige stemme hun havde tænkt på længe. Hun kunne huske stemmen helt perfekt, men hun kunne aldrig huske hvilket ansigt det hørte til. Ihvertfald ikke efter ham den gamle mand der tog alle billederne på væggen ned, og aldrig mere snakkede om det. Han sad i stedet for på sofaen med alle flaskerne ved siden af ham. Men det glemte hun alt om, nu hvor hun er her. Det var som om, hun havde oplevet det her før. Tilbage til den varme dyne, at sidde i sofaen og putte sig rigtig ind, lige ved siden af pejsen. Sammen med damen med den blide stemme. De grinede begge, så højt de kunne. Hun følte sig endelig dejligt tilpas igen. “Hører du efter, din møgunge?” blev der råbt meget højt i hovedet på hende. Det var ikke den blide stemme, og alt blev igen mørkt og lugtede igen af alt det røg. Hun var et helt andet sted. Hun var ikke kommet væk. Hun var der, der hvor hun sikkert altid ville være. Der var ingen kære mor her. MS: Det er en god kortprosatekst, du har skrevet Liana. Der er en masse showing og ikke så meget telling. Du har tomme pladser, der først kan fyldes ud, når man læser den overraskende slutning. Du kan sagtens variere din sætningslængde, så teksten bliver mere interessant at læse. Du mangler en del kommaer. Du får karakteren 10 for din præstation.
Det er gratis at oprette en konto