Instruktøren, Niels Arden Oplev, er født anno 1961, udannet på Dansk Filmskoles Instruktørlinje 1987 med afgangsfilmen Kyndelmisse samt dokumentarfilmen Hugo fra Himmerland. Han står bag en del prisbelønnede film og serier heriblandt Portland, Taxa, Ørnen, Fukssvansen samt Rejseholdet.
Filmen Drømmen er en autentisk film med en resonerende melankolsk tone. Det er en medrivende og rørende film, som omhandler nogle af livets eksistentielle og grundlæggende uretfærdigheder og smerter, som skal overvindes. Handlingsforløbet tager modtageren tilbage til år 1969. Hvor det unge drengebarn, Frits, aspirerer efter en mere retfærdig og godartet verden.
Filmen er autentisk og fastsætter på enestående skuespil. Den befatter 60’ernes vestlige ungdomsoprør, samt den amerikanske civilrettighedsbevægelse, derudover, omhandler historien et portræt af den danske landsmandsfamilie i Jylland, men illustrerer også en psykologisk film, med et samtidsportræt.
Filmiske virkemidler understøttes af samtlige effekter, heriblandt scenografien, som er åben og modtageren skuer det overordnede miljø, det er rundt beskrevet dvs. der er gode nuancer og dybder i miljøet. Rummet er stemningsskabende og livsbekræftende ude i marken, men også dyster og melankolsk omkring skolens område, altså ved den autoritære skoleinspektør domæne. Disse kontraster tegner en stemningsbillede, som repræsenterer tematikken retsindighed samt uretfærdighed. Disse modsætningsforhold illustreres i konflikterne Frits til dagligt oplever, medens han aspirerer efter en bedre verden, som MLK og hans taler symboliserer. Den historiske tid er slut tresserne, fortællingen er autentisk og filmen forsøger at skildre en forudsætning, for at sætte sig ind i denne tidsperiodes turbulente æra. Den fred, retfærdighed samt ungdomsoprøret, som forekommer i USA, resonerer sig hele vejen til Jylland. Frits lader sig begejstre af MLK og hans kamp imod den autoritære ordenssmagt, som skoleinspektøren Lindum-Svendsen repræsenterer. Denne samtid gestaltes i indretningen, tøjet, ordvalgende samt normerne at slå på børn. Fortællertiden er ca. af halvanden time, mens den opleves i en psykologisk tidshorisont, seerens oplevelse af tiden mindskes og forvrænges, dette har en dyb effekt på filmen som virkemiddel, og forudsætter at tiden slutter før man ved af det.
Det er gratis at oprette en konto