Line og Jacob kom gående ud fra Føtex hånd i hånd. Line var klassens, nej nærmere hele skolens, absolut lækreste pige, og Jacob havde det rigtig godt med at lufte hende. Han havde længe været forelsket i Line, men som klassens populære og lidt seje dreng lod han som ingenting, det skulle helst være hende, der scorede ham.
Heldigvis overfaldt hun ham nærmest til klassefesten i lørdags, og hun behøvede ikke at anstrenge sig meget, før de to flød sammen i et langt kys, der varede resten af aftenen.
“Er det ikke Sonny og Ronny fra 9. der henne ved pølsevognen?” spurgte Line i et tonefald, der afgjorde, at de ikke var noget for hende.
“Jo”, svarede Jacob lidt ærgerlig, for det var to af de seje gutter, som han var begyndt at hænge ud med, og han havde straks opfattet, at de vist ikke lige var noget for Line.
“SUP JAYCOBE?” skreg Sonny og Ronny næsten i kor. Jacob lod som om at han ikke hørte dem, og gik bare videre sammen med Line. Da de var nær lines hus, havde Jacob det dårligt med, at han havde ignoreret sine nye venner, så derfor udbrød han:”Ej jeg har glemt, at jeg skal hjem og passe min lillesøster “.”Kan jeg så ikke bare komme med og hjælpe til?” spurgte line sødt.”Joo.. naaaar.. altså hun sagde, at hun har glædet sig meget til at være sammen med mig”, svarede Jacob.
Det er gratis at oprette en konto