”Drivhuset” er en novelle skrevet af Anders Bodelsen i 1965. Novellen handler om en mand, som tænker tilbage på hans barndom, da han var 12 år gammel. Han tænker tilbage på overgangen fra barn til voksen, hvilket er hovedtemaet i novellen.
Manden tænker tilbage på en episode hvor børnene i kvarteret legede gemmeleg i haven, præcis som de altid gjorde. Han var endelig blevet den ældste, så han kendte de bedste gemmesteder, og måtte være længere ude end mange af de andre børn. Ham, og et af de andre børn fra kvarteret som hed Inger, løb hen til det samme gemmested, en trillebør som stod på toppen af en kompostbunke og støttet op ad en mur. På den anden side af muren, lå der et gartneri med et stort drivhus indeni. Der var 2 gange om året, hvor solen ramte drivhuset på en sådan måde, at det fra ”jeg-personens” værelsesvindue lignede, at der var tændt ild inde i drivhuset. Drivhuset var forbudt område, børnene måtte lege næsten over alt, men ikke i gartneriet eller drivhuset. Da de ikke begge kunne gemme sig på gemmestedet, trådte ”jeg-personen” op i trillebøren, og den begyndte at skride, så ham og Inger måtte kravle op på muren og ned i gartneriet og drivhuset. De vidste at ingen vil kigge efter dem, da det var forbudt område, men de valgte alligevel at lægge sig ned mellem gamle tomatplanter. Da de begge lå i gartneriet, tog Inger hans hånd, og lige som hun gjorde det, gik solen ned bag drivhuset, så solen rammer på den magiske måde som blev beskrevet tidligere. De to børn kyssede, og deres hænder fandt hen hvor de vidste de begge var forskellige. Alt dette skete på det tidspunkt, hvor solen gik ned, og lyset faldt på en sådan måde, at alt var rødt. Lyset forsvandt igen, da jeg-personen og Inger ikke længere lå mellem tomatplanterne, og afslutede deres barndom.De klatrede tilbage over muren, og de snakkede aldrig med hinanden igen. Drivhuset blev nogle år senere helt fjernet.
Det er gratis at oprette en konto