Hvad ser du, hvis du lukker dine øjne og forestiller dig, at bor i et land, hvor der er krig? Du ville sikkert forestille dig ødelagte huse, store og små mursten der ligger i bunker på jorden, og få mennesker på gaden, der leder efter alt hvad de nu har mistet i krigen.
Men så er det også det eneste du ser. For det er nemlig hvad du har set i fjernsynet. De små klip om krigen i Syrien, som er blevet vist i nyhederne, er det første vi tænker på når ordet 'krig' bliver nævnt. Mange mennesker ved for lidt om krig. Krig er blevet til navnet på et kedeligt ugeblad, som ingen alligevel læser. Vi tror nemlig, at dette krigsblad handler om ødelagte huse og stenfyldte gader, og det er vi ikke interesseret i. Vi tror godt vi ved, hvad krig er, og vi vil ikke høre mere om de sørgelige konflikter.
Men vi ved slet ikke hvad krig egentligt er. Det er ikke bare at skændtes og slås, nationalt eller internationalt. Hvis vi nu åbnede krigsbladet, så ville vi blive overrasket over, hvilke utrolige ting vi ville kunne finde. Vi kender forsiden, men den bærer ikke alle informationerne, vel?
Det er gratis at oprette en konto