Uddrag fra opgaven
”Det er i dag! Det er virkelig i dag, jeg skal møde ham. Ham jeg har længdes efter at mødes med, siden han for første gang skrev til mig. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile, fordi jeg var så glad. ” jeg prøvede at holde mit blik på betjenten, men jeg blev ved med at kigge rundt. Jeg var flov. ”Vidste dine forældre om mødet? ” spurgte betjenten, og kiggede direkte ind i mine øjne. ”Nej, mine forældre vidste ikke engang at jeg skrev med ham. Jeg skrev med ham i flere måneder, og ikke 1 gang
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang