”Det er i dag! Det er virkelig i dag, jeg skal møde ham. Ham jeg har længdes efter at mødes med, siden han for første gang skrev til mig. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile, fordi jeg var så glad. ” jeg prøvede at holde mit blik på betjenten, men jeg blev ved med at kigge rundt. Jeg var flov. ”Vidste dine forældre om mødet? ” spurgte betjenten, og kiggede direkte ind i mine øjne. ”Nej, mine forældre vidste ikke engang at jeg skrev med ham. Jeg skrev med ham i flere måneder, og ikke 1 gang havde jeg nævnt ham, men jeg ville gerne fortælle dem om ham. Jeg ville så gerne, men han sagde at jeg ikke måtte. ” jeg tørrede tårerne, som løb ned af mine kinder væk, og fortalte videre, ”Jeg i skole, som jeg plejede. Det første jeg gjorde var at gå hen til mit bord. Jeg satte mine ting ved bordet, og tog min mobil frem. Skærmen lyste op i mit ansigt, og jeg gik ind på beskeder. Der var en ny besked, ” jeg blev afbrudt ved at nogle bankede på glasdøren. Mit blik løftet sig langsomt, og mødte min mors ansigt. Hun stod lige uden foran rummet, hvor jeg og betjente sad i. En mandlig betjent gik hen og sagde noget til hende, og så gik hun. Hun nåede lige at kigge på mig. Mine øjne mødte igen hendes øjne, men denne gang var hendes øjne tomme. De var helt kolde. Hun var skuffet. Betjenten begyndte at tale. Hun fortalte, men jeg lyttede ikke. Mine tanker var et andet sted. Jeg tænkte… tænkte på min mor, min far, min bror, på fremtiden, på alt. På alt det der ville ske nu.
Det er gratis at oprette en konto