På vej mod toppen! Jeg, [NAVN A], vil betro dig min bjerg bestigning af Mount Everest! I dag den. 5. marts er jeg ankommet til Darjeeling. Endnu engang er jeg blevet betaget af naturen og dens vidundere. Jeg har dog alligevel mine problemer, jeg kan ikke bestige bjerget udentilladelse, og den tilladelse kan jeg umuligt få på grund af politiske problemer mellem Nepal og Tibet. I dag den. 7. April har jeg fået verdens bedste idé. Den går ud på at bestige bjerget i al hemmelighed. På trods af risikoen for at få stukket øjnene ud, blive slået 5 gange i ansigtet og blive sendt med den første grisetransport til det nærmeste krise ramte land, har jeg besluttet mig at jeg vil give mig ud for at være en ingeniør, som skal undersøge muligheder for vandkraft. På den måde burde jeg kunne undgå myndigheder, politi og de værste vanskeligheder. I dag den. 3. maj har jeg hyret en tolk og 5 sherpaer (bærere) til det tunge arbejde med fx at bære telte. Nu mangler jeg bare at virkelig gøre min drøm om at nå verdens højeste bjerg, Mount Everest. Jeg har bemærket de lokale mennesker er meget troende. Derfor er jeg bekymret for, om de vil gå hele vejen, uden de tror, de ser en dæmon og så vende om. I dag den. 10. Maj. Min lille ulovlige ekspedition og jeg har nået Rongbukdalen i Tibet. Mount Everest tårner sig op foran os, som om det ingen ende har. Jeg kan ikke engang se toppen! Det er utroligt, hvad naturen har skabt. Det er Gudebjerget, og det bjerg jeg vil bestige. Når jeg når toppen, vil jeg kunne klappe gud på skulderen, og han vil sige: ”godt gået min dreng du har gjort det umulige. Du har besteget det bjerg, som ingen kan bestige, Gudebjerget!” I dag den. 20. Maj. Vi har nu kastet os over bjerget, og selvom vi lige er startet, fryser vi allerede!Vi kan for alvor mærke, at vi ingen reb har. Vi har dog et reb, men det skal vi bruge når vi skal klatre lodret. Altså binder intet os sammen. Desuden kan jeg mærke det tidspres, der puster mig i ryggen uafbrudt. Det er nemlig sådan, at monsunregnen kommer på et tidspunkt, og der skulle vi gerne være over skyhøjde ellers vil et hvert forsøg om at nå toppen være ren ønsketænkning. I dag den. 24. Maj. Det er virkelig hårdt at stå op hver morgen, ens ben er stive, ryggen gør ondt og håret er vildt, men det er intet imod det, der vil komme desværre. Morgenmaden er heller ikke et imponerende syn. Så snart jeg bliver lidt døsig, kommer der straks et vindpust og puffer mig iryggen og sir ”videre!”
Det er gratis at oprette en konto