1 / 5 sider - klik for at bladre

Analyse af Henrik Pontoppidans 'En Vandringsmand'

  • Dansk
  • Uni el lign.
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af Henrik Pontoppidans 'En Vandringsmand' er en dansk-opgave til Uni el lign.. Fylder 5 sider (2.024 ord, ca. 9 min. læsning) og blev publiceret 6. september 2016.

En dybdegående analyse af Henrik Pontoppidans novelle 'En Vandringsmand' fra samlingen Fra Hytterne (1887). Opgaven undersøger novellens skildring af klasseskel, landarbejdernes vilkår og naturalismens træk. Den diskuterer også religionskritik og perspektiverer til Georg Brandes' ideer og socialrealismen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Henrik Pontoppidans novelle med fokus på klasseskel, naturalisme og religionskritik. Velfunderet med citater og litteraturhistorisk kontekst.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • darwin
  • det moderne gennembrud
  • en vandringsmand
  • georg brandes
  • henrik pontoppidan
  • klasseskel
  • litteraturanalyse
  • naturalisme
  • religionskritik
  • socialrealisme

I ”En Vandringsmand” i novellesamlingen Fra Hytterne (1887) stiller Henrik Pontoppidan skarpt på klasseskellet på landet. Forfatteren skildrer de elendige forhold, landarbejderne er tvunget til at leve under. Pontoppidans fokus ligger på proletariatet, hvis usle livsvilkår er blevet glemt af dem, der engang var i deres sted. Novellen lægger sig således i forlængelse af litteraturforsker Georg Brandes' idé om at litteratur bør sætte problemer under debat.

Novellen opererer med en implicit fortæller. Vi følger begivenhederne gennem vandringsmanden og bevæger os ikke på noget tidspunkt ind i de to øvrige personer, der optræder i teksten. Som følge af dette bliver synsvinklen personal, idet læseren og hovedpersonens viden er den samme. Få steder hører vi om vandringsmandens tanker og følelser, (”Det var altid underlig sørgmodige Stemninger, der vaktes hos ham …” (s. 285, l. 6); ”Hvor syntes det den unge Vandringsmand underlig fjærnt og ubegribeligt alt sammen!” (s. 285, ll. 10-11), men dette sker langt fra i udpræget grad. Ved konfrontation med omgivelserne og menneskernes forfaldne tilstand får vi intet oplyst om vandringsmandens følelsesmæssige reaktion, selvom hans chok og over vilkårene fremgår tydeligt af måden, hvorpå han gentager husmandskonens ord ”Ikke været af Sengen i tolv Aar!”(s. 287, l. 25). Fraværet af informationer om den emotionelle respons er med til at tonen i novellen nærmer sig det kyniske. Der bliver skabt en vis distance til det skildrede. Alligevel er det ikke svært for læseren at føle med landarbejderne, da det kummerlige miljø, de lever i, bliver beskrevet detaljeret og spiller på både syns- og lugtesans (f.eks. ”muggen Lugt” (s. 285, l. 30); ”smudsig Halm” (s. 289 l. 18)). Pontoppidans stil er stærkt realistisk. Forfatteren gør ikke det mindste brug af forskønnelser. Omgivelserne gengives så virkelighedstro som muligt, hvilket også betyder, at anvendelsen af billedsprog er minimal, fordi sådanne sproglige udtryksmåder ville distrahere læseren fra de konkrete elementer, som optræder i teksten.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver