”Frihedens, Fremskridtets, Humanitetens – Aarhundrede” (S. 285, l. 14) og (S. 290, l. 7) er et citat, som både optræder i begyndelsen, og i slutningen af novellen ”En Vandringsmand” af Henrik Pontoppidan, fra novellesamlingen Fra Hytterne (1887). Dette citat er meget betydningsfuld, i forhold til novellens tematiske formål, da det beskriver hovedpersonens verdenssyn, samt udviklingen af dette. Pontoppidan spiller en central rolle i det moderne gennembrud, som novellen stammer fra, og der hersker helt generelt en realistisk og ironisk tone gennem fortællingen, som kritiserer hovedpersonens romantiske og naive verdenssyn. Jeg vil lave en analyse af novellen ”En Vandringsmand”, ved først at kategorisere genren, gennem Søren Baggesens novelleteori. Som en underkategori, til denne genredeterminering, vil jeg blot kommentere kort på digtets komposition. Herefter vil jeg analysere udsigelsesforholdet i novellen, som har en objektiviserende fortællerrolle, og som i høj grad er med til at fremme den ironiske tone i novellen. I forlængelse af dette, vil jeg komme ind på stilen i digtet, da ironien også spiller en stor rolle under dette analysepunkt. Samtidig med dette, er stilen i digtet også meget realistisk og virkelighedsnær. Gennem disse analysepunkter, vil jeg fokusere på novellens tematiske formål, samt belyse hvilken litteraturhistorisk periode novellen tilhører.
”En Vandringsmand” er en novelle med en enstrenget fortælling, som skildrer en realistisk og barsk virkelighed. Bruddet med denne romantiske skildring af samfundet, begyndte med en stor utilfredshed hos litteraturforskeren Georg Brandes. Brandes kritisererede romantikkens litteratur for at forskønne virkeligheden, og give falske forestillinger om en idyllisk verden (Busk-Jensen, 2009, s. 15). Pontoppidans novelle har et stort fokus på hovedpersonens naive og romantiske verdenssyn, som bliver sat op imod landarbejdernes barske og virkelige levevilkår. Netop af denne grund, vil jeg i dette analysepunkt, have fokus på Søren Baggesens novelleteori. Baggesen var den første til at udforske novellegenren, og med sin akronske tilgangsvinkel til dette, udkom han i 1965 med sin novelleteori bestående af tre elementer: fortælleren, begivenheden og pointen. (Klujeff, 2002, s. 93). Baggesens novelleteori er relevant, i forhold til Pontoppidans novelle, eftersom teorien har et tematisk formål.
Det er gratis at oprette en konto