Analyse af En vandringsmand af Henrik Pontoppidan, 1887
En vandringsmand er skrevet i 1887, som var slutningen på det morderne gennembrud, af den danske forfatter Henrik Pontoppidan. Han er blevet opvokset med en far som var præst, men han havde nogle uenigheder med sin far og rejste derfor til København for at blive ingeniør. Senere blev han skolelærer og begyndte at skrive, senere blev det til forfatter. Henrik Pontoppidan var allerede som ung meget samfundskritiks i sine tekster. Han fandt meget af sin inspiration hos Georg Brandes, hvor det virkelig handlede om at sætte problemerne under debat. Det passer meget godt med det morderne gennembrud som varede fra 1870-1890, hvor der var en masse forfattere der valgte at vil skabe debatter i samfundet.
I novellen En vandringsmand har vi med en vandringsmand at gøre som er ude at gå i sine egne tanker, pludselig stopper han op og opdagede at han var ude midt på en hovmark. Han bliver mødt af samfundet med de standarter de lever under. Vandringsmanden er kommet ind i et hus som er meget forfaldent og der ser han en gammel dame ligge i en seng. Han forlader huset skræmt og på vejen ud møder han en yngre kvinde som fortæller at den ældre dame har ventet i 12 år på gud.
Det er gratis at oprette en konto