1 / 2 sider - klik for at bladre

Nordkraft: Handlingsplan og filmanalyse

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Nordkraft: Handlingsplan og filmanalyse er en dansk-opgave fra 2008 til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (1.089 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne filmanalyse af 'Nordkraft' giver en detaljeret handlingsplan, der følger de tre hovedpersoner Maria, Allan og Steso. Opgaven indeholder personkarakteristikker, en dybdegående temaanalyse af misbrug, parforhold og selvstændige valg, samt en perspektivering til 'Voxeværk'. Desuden vurderes filmens æstetik og virkemidler.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid filmanalyse af 'Nordkraft' med detaljeret handlingsplan, personkarakteristik og temaanalyse. God struktur og dækker filmens æstetik fyldestgørende.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • aalborg
  • filmanalyse
  • filmæstetik
  • lotte svendsen
  • misbrug
  • nordkraft
  • parforhold
  • personkarakteristik
  • ungdomsmiljø
  • valg

Handlingen strækker sig over en uges tid eller to og foregår i et sammenhængende tidsforløb i et miljø, hvor de vigtigste personer enten kender hinanden eller krydser hinandens spor. Filmen indledes med en introduktion af hver af de tre hovedpersoner, Maria, Allan og Steso. Derefter fortælles deres historier parallelt i krydsklippede scener og sekvenser. Handlingen udspiller sig i værtshus- og stofmiljøet i Aalborg med den lidt mystiske perser Hossein som omdrejningspunkt. Han kontrollerer både rockerne og pusherne og foretager sig andre luskede ting i byen.

Ved filmens begyndelse er Maria 'pusherfrau' for pusheren Asger. Hun fungerer som kurer for ham og har engang elsket ham, men nu er hverdagen blevet trist og håbløs. Hun kan ikke kommunikere med sin mor, som dyrker en borgerlig livsstil med sin kæreste. Faderen er angiveligt blevet sindssyg. Asger presses af rockerne (og bag dem Hossein) til at opgive sin selvstændige pushervirksomhed og kun sælge for rockerne. Han tvinges også af rockerne til at opgive sine planer om at blive tatovør. Maria forlader Asger ved filmens slutning og finder sammen med Hossein.

Allan er vendt hjem fra søen, hvor han har været ude for en brandulykke, der har vansiret hans ansigt. Han har en fortid med stofmisbrug og en voldsdom, men har nu besluttet sig for, at tingene skal blive anderledes. Han møder Maja, som han forelsker sig i. Allans gamle ven Frank mener, at Allan skylder ham en tjeneste, fordi Frank har taget en fængselsstraf uden at angive ham. Frank er nu blevet en stor mand i værtshus- og stofmiljøet med forbindelser til rockerne. Det viser sig, at også Maja har en mørk fortid med Frank. Da Allan nægter at arbejde for ham, forsøger Frank med et tæskehold at få Allan til at adlyde. Det lykkes tilsyneladende, og Maja vender Allan ryggen. Allan kører amfetamin hjem til Frank fra Tyskland, men i stedet for at aflevere, kaster han stoffet i havnen. Derefter forsvinder Frank, og filmen antyder, at det er Hossein, der gør det af med ham, fordi han har sat Hosseins penge til i transaktionen med Allan. Derefter er Allan fri, og Maja accepterer ham.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver