Analyse af 'Den kroniske uskyld'

”Den kroniske uskyld” er fra 1958 og skrevet af Klaus Riftbjerg.

Fra barn til voksen, kærlighed, venskab og ungdom er nogle de temaer som Klaus Rifbjerg har med i sin Roman.

Referat af ”den kroniske uskyld”

Janus og Tore er netop startet i mellemskolen, vi følger deres liv op gennem folkeskolen og gymnasiet indtil universitet. Janus ser meget op til Tore og ser Tore som en forgangs billede. Janus ser kun de gode ting ved Tore og synes ikke at han har nogle dårlige sider. Tore møder Helle, som han bliver meget forelsket i og begynder et længere varende forhold. Janus og Tore er mindre sammen fordi Tore har Helle. Janus’s Kærlighedsliv består hovedsagligt af korte seksuelle forhold i nattens mørke timer. Tiden går og de nyder hinandens selvskab og ungdomslivet. Helles mor kan godt lide Ideen om Tore, langsomt begynder hun at komme tættere og tættere på Tore og til Helles studenterfest, forføre hun Tore der bliver det for meget for Helle, så beslutter sig for at begå selvmord under festen. Janus begynder på universitet og bruger det meste af sin fritid, på at besøge Tore på et Sindssygehospital.

Personkarakterstik af Janus

Janus er en Dreng på ca 12 år da historien begynder. Han er opvokset i et stort hus, med en far der er ingeniør, en mor der går hjemme. Han har to brødre, den ene bror er gift og den anden går i gymnasiet og flytter hjemme fra efter senere. Janus søger meget trykhed og er sikkert en af grundene til at han læner sig så meget op af Tore. Janus ser så meget op til Tore at han nærmest har gjort ham guddommelig. Tore ifølge Janus er den sejeste og ingen kan måle sig med ham. Janus har set op til Tore fra første dag de mødtes. Janus tænker meget over det at blive voksen, han syntes at de voksne bærer masker, som de skjuler deres følelser og tanker bagved, da de smiler og ser sure ud i de passende situationer. Janus ønsker ikke at blive som de andre voksne, når han bliver stor han vil ikke bære nogle maske. I slutningen falder han helt i sig selv.