Ja, jeg har allerede gjort nogle af tingene på listen som f.eks. Hav en samtale med en fremmede” og
Begrebet ' At være sig selv' er en talemåde der går igen og igen og oftests er et emne der bliver diskuteret flittigt mellem teenagere og unge voksne. For hvornår er man egnetlig sig selv og kan man overhovedet være sig selv, helt uden hæmninger?
Vis man ser på mange af de unge i dag, der står i store kliker og snakker højrystet til hinanden - ville mit svar umiddelbart være ja. Er det virkelig muligt at være så udadvendt, smilende og grinende, men så ikke at være sig selv samtidig?
Men jeg ved at spørgsmålet kræver at man graver dybere, meget dybere end hvad den flotte facade udadtil giver adgang til.
Jeg kan blot kigge på mig selv. Den artige pige der sidder til alle familie sammenkomsterne, der aldrig kunne drømme om at springe op af sædet og begynde at joke med alt fra satanisme, til hitler. Og alligevel, når jeg er sammen med vennerne er jeg præcis den pige, der laver frække jokes, er højrystet og vildtsindet. Men er det virkelig at være mig? Eller er det at være mig, at være den stille pige, der sidder lige så stille med hænderne i skødet?
Det er gratis at oprette en konto