Da jeg var mindre undrede jeg mig altid over, hvorfor drengene fra klassen ikke inviterede mig ud for at spille fodbold. De inviterede mig heller ikke ud og såkaldt lege med dem. Jeg var generelt bare udenfor. De var nemlig de ”seje” fra klassen. Dem der altid havde det sejeste tøj, og der havde de deres lille rundkreds, som ingen kunne gøre noget ved. Så der stod jeg. Mutters alene, uden nogen at være sammen med. Mine forældre spurgte hver dag når jeg kom hjem, om jeg havde været sammen med nogen. Jeg løj for dem, og sagde det havde været en god dag. Det de bare ikke vidste var, da jeg smækkede døren bag mig, lå jeg igen mutters alene uden nogen at være sammen med. Tårerne gled stille ned af mine kinder, mens jeg prøvede at trøste mig selv. Efter dette havde stået på i nogle år, valgte jeg endelig at gøre noget ved det. Nu ville jeg være en af de seje drenge. Den sommerferie gik mig og min mor ud for at købe nyt tøj sammen. Problemet ved det var at mine forældre ikke havde mange penge at gøre godt med på det tidspunkt, men der var lige penge nok til et par Diesel bukser og en Ralph Lauren trøje.
Det er gratis at oprette en konto