Mælk af Simun Fruelund

’’Jeg stod ved vinduet, og pludselig fik jeg lyst til at gå en tur. Det var gråt og blæsende, og jeg havde ingen ærinder, men jeg fik sådan lyst til at komme ud. ’’ (S.1 lll.10-12). Dette er et uddrag af novellen ’’Mælk’’, som er skrevet af Simon Fruelund. Det er kendetegnende for Simon Fruelund at skrive med sin minimalistiske realisme. Han kredser meget om emner der omfatter det enkelte menneske. Mange af hans noveller har en drejning mod det urimelige og absurde, men på samme tid kredser han om emner der kan ændre den enkeltes liv. Emner der går ind og vender noget negativt og dårligt til at være positivt. Det er oftest omkring mennesker, hvis liv altid støder på tilfældigheder. Han indfanger, med en enkel og ligefrem realisme, hverdagens facetter, hvor dramaet og nogle undertemaer lurer under overfladen. Novellen er bygget op over tre faser, altså berettermodellen: En indledning, hvor hovedpersonen Olaf står ved vinduet i køkkenet og ryger en cigaret. Han lever i sin hel egen verden. Han fløjter løs, og har begyndt sit helt eget tema med toner i sving. En midte, hvor han står i elevatoren på vej ud i regnen for at gå en tur. Her møder han en lille fed mand, der lugter af øl og armsved. De står meget klemt i elevatoren, og Olaf kommer igen i sit eget humør og begynder med at fløjte. En afslutning, hvor Olaf begiver sig ud på en smal gangbro. Han står og har overblik over vejen, hvor to biler er stødt ind i hinanden. Med ét kommer Olafs bror Albert og stiller sig ved siden af ham. Dér står de og kigger på bilulykken, hvorefter Olaf for tredje gang kommer i sit eget tema og humør. Han fløjter et stykke af melodien, der beroliger ham og han får dermed en uvant følelse af frihed. Historien fortælles af en 1. persons fortæller, som er en jeg fortæller. Vi hører historien fra jeg fortællerens synsvinkel, altså Olafs. Historien er fortalt i datid, men handlingen forløber kronologisk fra scene til scene. På den måde, følger man trin for trin med fortælleren og dette gør novellen nemmere at forstå. ’’Efterhånden som jeg steg op, steg larmen fra vejen. Jeg besteg de bredde trin et ad gangen med små pauser undervejs’’ (S.3 ll. 9-10). Historien er beskrivende og er præget af mange negative og nedgørende ord. Gennem hele novellen læser man en beskrivelse om enten vejret, eller om personerne han træffer undervejs. ’’Imens stirrede jeg på mælken, der fossede ud på vejen […] våde helt gennemblødte af mælk og regn. ’’ (S.3-4 l.35 og 1-3). Novellen er bygget spændende op i starten, og fortsætter med spændingen, men man opnår ikke mange oplysninger som læser, man forventer eventuelle drastiske handlinger, som aldrig dukker op. Novellen begynder in medias res, for læseren kommer direkte ind i handlingen – uden nogen form for præsentation. I