Malaria: teori, smitte, behandling og komplikationer

Malaria er en febersygdom der skyldes en mikroskopisk parasit, der lever i blodet. Der findes både en god- og ondartet malaria. Ved den godartede malaria er symptomerne oftest: kulderystelser, hovedpine, diarré, kvalme og opkastning. Anfaldet begynder med at man får feber, som kan stige til over 40 grader og falde igen over flere timer. Anfaldene aftager gradvist efter et par uger, hvis personen udvikler immunitet over for malariaparasitten.

Ved ondartet malaria kan sygdommen udvikle sig på flere forskellige måder som for lavt blodtryk, chok, nyrerne svigter, blogmangel, blødninger, leverpåvirkning og kramper. Tilstandene kan hurtigt udvikle sig og potentielt blive dødelige. Ondartet malaria kan ramme hjernen og resten af centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper og lammelse.

Hvordan bliver man smittet?

Malaria smitter når myggen Ansophies stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet. Parasitterne videreudvikles herefter i myggens mavesæk og spytkirtler, og kan nu overføres til nye mennesker, når myggen igen stikker et nyt menneske. Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, hvorefter de går ud i blodbanen og invaderer de røde bloglegemer.

Hvordan overlever malariaparasitten over for immunforsvaret?

Immunsystemet forsøger nu at fjerne malariaparasitterne. Selvom immunsystemet gør sit bedste, kan parasitten overleve i længere perioder i samme patient, malariaparasitten har nemlig udviklet forskellige strategier til at undvige immunsystemets forsvarsmekanismer. Ved en infektion hæmmer malariaparasitten aktiviteten af vitale dele af vores immunsystem. De antigener som immunforsvaret skulle fremstille, stimulerer kun i meget ringe grad bekæmpelsen af parasitten. Når de røde blodlegemer bliver inficeret med malariavirusset, danner parasitten et overflademolekyle på blodlægemet, der giver dem en overflade, der klæber sig til blodkarets vægge. Dermed undgår parasitterne at blive transporteret ned til milten, hvor de røde legemer ellers ville blive nedbrudt.