Den 28. juni 1904 var en sorgens dag for mange danskere, da landet stolthed, SS Norge, forliste ud for klippeøen Rockall i Atlanterhavet ca. 500 km vest for Skotland.
Oplysningerne i denne artikel stammer fra Kaptajn Valdemar Johannes Grundels dagbøger og Per Kristian Sebaks roman Katastrofeskibet Norge – Den glemte ulykke. I dagbøgerne står V. J. Grundels øjenvidendeberetning.
Afsejlingen
SS Norge rejse begyndte i København. Meningen var at SS Norge skulle sejle de ca. 400 danske passagerer fra København til New York, med stop i Oslo og Kristiansand. Men sådan skulle det ikke gå. Ifølge kaptajnens dagbøger forløb afsejlingen fra København næsten problemfrit, da en af de vigtigste passagerer var kommet en for sent, så hele rejsen var blevet udskudt med ca. en time. Ruten København-Oslo var der kun mindre problemer med den ene motor, men den blev repareret så godt som muligt med de, ifølge kaptajnen, utilstrækkelige midler, de havde til rådighed. I Oslo gjorde skibet holdt i 3 dage, for at få de norske og russiske passagerer ombord. Der blev så taget en afgørende beslutning. Kaptajnen valgte at udskifte den ødelagte motor med en nyere model af samme slags. Man har i juli 2004 fundet resterne af skibet på havets bund, og via videnskabelige undersøgelser har videnskabsmænd fastslået at beslutningen om at udskifte motoren har været fatal for forliset. Den intetanende kaptajn tager måske beslutningen der koster 635 mennesker livet. Videnskabsmænd har fastslået at udskiftningen af motoren var hovedårsagen til forliset, mens bl.a. at rorgængeren var beruset efter en gallaaften ombord, og det dårlige vejr spillede ind som væsentlige faktorer. Under rejsen videre til Kristiansand var det nærmest et mirakel at skibet ikke gik under, da skibet mistede al elektricitet ombord og næsten blev påsejlet af en tanker. Turen var nærmest dømt til at gå galt fra starten af. Mange passagerer tog efter den meget kloge beslutning, at ende deres krydstogt i Kristiansand. Det betød endnu mere forsinkelse, da man skulle have skibet fyldt op med nye passagerer, inden skibet igen kunne forlade Kristiansand. Denne gang bestod de nye passagerer hovedsageligt af russiske jøder. Skibet forlod Kristiansand efter 5 dages forsinkelser fyldt med reparationer og indlogering af nye passagerer.
Det er gratis at oprette en konto