Ungdom og præstationskultur: en analyse af karakterræs

Vi lever i et præstationssamfund med et karakterræs. Vi har en regering, som vil have de unge til at komme hurtigt igennem deres uddannelsessystem med topkarakter. De unge skal komme ind på de bedste uddannelser. Derfor skal mange unge i dag presse sig selv gennem uddannelsessystemet. Især 12-tals piger. Mange piger i gymnasiet har høje forventninger til sig selv. De presser sig selv hårdt. Adgangskravene til de videregående uddannelser og omgivelsernes forventninger til pigerne er blevet højere. Mange af de stærke og målrettet piger er knækket under presset. Man ser altid 12-tals pigerne i medierne. På den ene side mener folk at de er dygtige for fremtiden. På den anden side har man ikke brug for sådan nogen i samfundet. Dog har vi brug for mennesker med en kreativ tankegang. Ud fra denne debat har Anne Sophia Hermansen, som er en debatredaktør for Berlinske, prøvet at affinde en klarhed med indlægget: ”I Danmark er det klogt at være dum og dumt at være klog”, som er blevet udgivet den 18. juni 2016.

Anne Sophia Hermansen er på den side, hvor man mener, at de dygtige såkaldte 12-tals piger skal hyldes for al det hårde de har været i gennem. Hun forstår derimod ikke hvorfor man skal se på det kreative og ikke på karakteren som det eneste. I sit indlæg kritiserer Anne Sophia Hermansen en udmelding fra Professor og socialantropolog Rane Willerslev, da han står inde for at man bør lægge mere vægt på det kreative og ikke på karakteren. Gennem hele indlægget tydeliggøre Hermansen at hun slet ikke forstår det kreative. Hun kommer med eksemplet, at hun ikke vil opereres af en læge, hvis lægen eksempelvis bare skal have lysten til at tænke kreativt i stedet for at gøre hvad der egentlig skal gøres. Hermansen fremhæver også, at man ikke skal se ned på 12-tals pigerne, men tværtimod skal de hyldes. Anne Sophia Hermansen skriver i sit indlæg, ”For i Danmark er det klogt at være dum og dumt at være klog”. Her beskriver hun hvorvidt de dårlige elever bliver hyldet, og modsat hvorvidt de kloge elever skal nedgøres. Anne Sophie Hermansen beskriver ordet ”12-tals pige”, der bliver brugt som skældsord. Dette skældsord beskriver en stræber efter de gode karakter, der til som tide må have så dårligt selvværd, at det bliver nødvendigt at få de gode karakter. Hermansen gør det klart i sit indlæg, at pigerne i debatten bliver nedgjort, mens at drengene bliver sat udenfor det hele. Pigerne bliver af samfundet betegnet, ifølge Hermansen, at de har for ringe selvværd og er elendige. Anne Sophia Hermasen bruger appelformen logos til at understrege, at i Danmark bør de kloge og dygtige elever blive hyldet frem for de dårlige og dovne. ”Jeg har hellere ikke lyst til at få ommøbleret tænderne i min mund, fordi tandlægen bliver grebet af et øjebliks vildskab og kreativitet”. Her prøver Anne Sophia Hermansen at forklare, ved hjælp af sin sunde fornuft, at det bliver et problem for Danmark, hvis pludselig de dovne, der burde tænke kreativt, skal blive fejret, mens at pigerne der stræber efter dygtighed og kompetence skal ses ned på.