Når man omtaler emnet social arv og miljø, er der mange forskellige meninger og holdninger til emnet. Nogle mener at man får tildelt kort her i livet også gælder det om at spille dem bedst. Kan det virkelig passe at man er dømt på forhånd, hvis man er født det forkerte sted eller ens forældre ikke er højtuddannede? Spørgsmålene er mange og jeg vil dette essay give mit på på hvordan social arv skal tolkes og inddrage eksempler fra ”Jeg er Zlatan Ibrahimovic”
Jeg er af den overbevisning at man er sin egen lykkes smed, og i et land som Danmark er det svært at falde helt igennem det sociale sikkerhedsnet. Forudsætningerne for et nyfødt dansk barn er altid godt mener jeg, i hvert fald hvis man sammenligner med andre lande i verden. Problemstillingen opstår når alle ikke har de samme muligheder fra livets start altså igennem forældre, det kan være at forældrene ikke har råd til at investere i barnet, eller simpelthen ikke magter opgaven. I sådanne tilfælde mener jeg at man stadig har de samme grund/basis forudsætninger som alle andre, da man stadig kan komme på hospitalet og gå i folkeskole samt tage en videregående uddannelse GRATIS! I det udleverede kapitel 4 af ”Jeg er Zlatan” beskriver han også hvordan han følte der var forskel på ham og de andre børn, han mener at han skilte sig ud via hans påklædning og at han stadig bare lignede en perker fra Rosengård.
Det er gratis at oprette en konto