Bogen ”Kunsten at græde i kor” er skrevet af den danske forfatter Erling Jepsen. Den er udgivet i år 2002 på forlaget ”Borgen”, og er derefter blevet filmatiseret i år 2007. Genren på bogen er socialrealisme. Genren socialrealisme benytter let tilgængeligt sprog til at beskrive hverdagen. Socialrealistiske bøger omhandler ofte grupper af samfund, hvor der måske er problemer, som vi tydeligt ser i Kunsten at græde i kor. Socialrealisme er en kunstnerisk stilperiode i Europa fra 1930 og frem. Socialrealismen var især fremtrædende litteraturen fra 1930'erne. Socialrealismen tog de socialt og psykisk svage individers problemer til behandling på en ofte loyal måde. De blev godt omtalt og man gav de socialt udsatte en form for medlidenhed.
Et kort resumé af bogen.Kunsten at græde i kor er en tragikomisk beretning der omhandler livet i en landsby by i Sønderjylland i 1960'erne.. Vi følger en indremissionsk familie, og familien lider under faderens ”psykiske nerver”, som styrer familiens hverdag. Familien bygger meget på faderens lykke. Hvis faderen ikke er glad, så er familien heller ikke glad. Derfor gør Erling mange ting for at gøre faderen glad, for så er alle jo glade. Faderen vil rigtig gerne have familiens medlidenhed, og ligger derfor ofte på sofaen og græder om aftenen, i håbet på at Sanne vil komme ned for at ”trøste” ham. Hvilket også plejer at lykkes. Faderen har ”ordet i sin magt”. Han lever på at tage rundt og tale til begravelser, hvor han gør folk rørte. Og når de ser hvor sentimentalt og godt menneske han er, kommer der flere kunder i hans butik. Og når der er kunder i butikken, er far ikke ked af det. Erling hjælper til ved begravelserne ved at stå ved siden af faderen, og holde ham i hånden, for han vil jo gerne have en lykkelig familie.
Det er gratis at oprette en konto