Bogen hedder ’kunsten at græde i kor’ fordi faren har en evne til at få andre mennesker til at græde, når han holder tale. F.eks. ved begravelser. Det meste af bogen handler om at faren holder tale eller får andre mennesker til at græde. ”Han har en gave” som fortælleren siger. Også til deres sang aften, så samles de også, og græder de i kor.
Bogen er ikke en bog der er egnet til unge mennesker. Den er mere til folk der er 30 år og op. Vi unge syntes den er uinteressant og ikke noget der falder i vores smag.
Forfatteren af bogen hedder Erling Jepsen, han er 53 år, han er født i Gram, Sønderjylland. Han er Autodidakt, dvs. han er selvlært, han er ikke uddannet. Han havde sin første debut i 1999 med ” Ingen grund til overdramatisering”. Han seneste bog hed ”Med venlig deltagelse” 2006.
’Kunsten at græde i kor’ er udgivet i 2002.
Forlaget er Borgen.
Referatet af Romanen: Romanen ”Kunsten at græde i kor” foregår i 60’erne hos en sønderjysk familie. Familiens yngste søn er en dreng på 11 år, og er bogens jeg-fortæller. Sønnen fortæller om sin far, som har ordenens magt, og han er en enestående taler, især til begravelser. Fortælleren skal med til samtlige begravelser, som finder sted i den by hvor de bor, fordi at fortælleren skal hjælpe sin far hvis han går i stå midt i en af hans taler. Fortælleren har lært et trick så de efterladtes sorg bliver mere kraftig; fortælleren hælder hovedet lidt på skrå, og blinker med øjnene meget langsomt, så der kommer en tåre, som han ikke skal tørre væk.
Det er gratis at oprette en konto