Kunsten at græde i kor - rapport

Forfatter: Erling Jepsen Udgivelsesår: 2002 Genre: Roman Kunsten at græde i kor er en fantastisk roman om en lille familie, som har sine helt unikke traditioner, deres helt egen være måde og ikke mindst deres egen måde at håndtere de tragiske ting på. Moren der virker anspændt 24/7, faren som sover med sin datter, søsteren som bliver skør og ønsker

om begravelser af sine tætte, alt sammen en helt normal hver dag for den kun 11 årige dreng, søn og bror. I romanen starter vi ud med at møde jeg fortælleren en 11 årig dreng som bor med, søsteren Sanne samt mor og far. Vores jeg fortæller er en meget nysgerrig person, han stiller spørgsmål som alle 11 årige børn gør, men han virker bare mere moden. Han skaber sine egne tanker når hans stillede spørgsmål ikke bliver besvaret, finder han selv svaret, så det giver mening for ham. Senere hen kommer sønnen Asger og besøger den lille familie i Jylland. Faderen og Asger kommer op og diskutere, fordi Asger for af vide at faderen sover med Sanne på sofaen i stuen, hvilket Asger synes er fuldstændig forkert, vores jeg fortæller forstår det ikke, han mener at det er den eneste måde at faderen bliver glad når han er psykisk nede. Sanne har taget skade af faderen som sover med hende, for hvis man læser mellem linjerne kan man regne ud at de ikke kun sover sammen, der sker noget som vores jeg fortæller ikke forstår, som han først begynder at forstå senere hen i fortællingen. Sanne begynder at blive mere og mere mentalt skadet, og vores jeg fortæller gør alt for at se sin far lykkelig, men det sker kun hvis det går godt i butikken, og det er som regel når de har været til begavelse og faderen har holdt tale. Vores jeg fortæller kommer med idéer til Sanne om hvordan de kunne skaffe faster Didde af vejen, da hun er en af de sidste missionske, for hende holder faderen meget af, og så ville han kunne holde en tale, få flere kunder og være lykkelig. Men det ville kun være for en stund. Sanne og jeg fortælleren laver derfor en dødsliste, hvor de skriver navne på dem som faderen holder meget af. Der sker nogle pludselige ting, faster Didde dør, og nogle sætter ild til deres bedstemors hus. Sanne fortæller at det var hende der gjorde det, at hun kvalte faster Didde med en pude og satte ild til huset, men det vil moderen og faderen ikke tro på, de tror bare hun har glemt at sin medicin derfor griner de bare ad hende, og sender hende til doktor Madsen. Sanne bliver indlagt på sindssyge hospitalet Augustenborg og der næst i pleje familie hvilket gør faderen ked af det og vælger derfor at prøve og hænge sig selv, vores jeg fortæller vælger at trodse sin skytengel som ryster på hovedet, han redder sin far ved at skære rebet over med en brødkniv.