Jeg har 16 kroner, 3 femmere og en enkrone – mor, far, Sally...og jeg. Mig, den enlige vokalist, ulven. De tre hellige i koret. De synger skønsang, det lyder godt; Sygeplejerske, advokat og lægestuderende. Min vokal, hylen, er en anden: aggressiv råben, skældsord, som skudt ud af mundingen på en pistol. Et jobløst natdyr på junk. Jeg bruger det til at flygte fra min verden; fattigdommen, ensomheden, skammen, skønsangernes succes. Når jeg får et skud, går alt bedre, jeg får med det samme et sus, en orkan blæser træer omkuld, jeg flyver som en ørn; jeg har nu overblik og klarsyn, øverst i fødekæden. Han fatter intet, han kaster mig til siden, som en fuser, men jeg har aldrig fået en chance, han har aldrig været der for mig, han har altid haft for travlt med sin egen sang. Men han tager fejl, hvis jeg får chancen vil jeg flyve højt og fremvise en flot eksplosion, i alle regnbuens farver. Så vil alle se mig. Jeg er en krysantemum bombe af musik. Hvis min lunte blev tændt, ville jeg flyve højere og længere end femmerne. Jeg ville ønske, jeg ikke måtte vandre på brændende gløder med nøgne fødder. At jeg kunne fortælle ham hvor jeg går hen. Jeg har 57,50 kroner, jeg behøver ikke længere cigaretter, jeg har fået mit fix – ikke i venen, men i øret. Jeg køber en stor sandwich og en cola.
Det er gratis at oprette en konto