Opgave 3 FSA 2015

Elev navn: Alex Sørensen Fag: Skriftlig Dansk Elev underskrift: Alex

Elev nr.: 197 Dato: 06-05-2015 Tilsynsførendes underskift:

Klasse/hold: 9al / 93p4 Side 1 af 2

Landing

JEG FORESTILLER MIG, at når jeg flyver ind over Grønland, så kælver isbjergene hvidt. Kraftige stykker af is styrter i havet, fryser i et splitsekund; et brag så øresønderrivende, at også jeg stivner: et sekund, et minut længere. Ruden på det runde vindue er kold. Udenfor skygger flyets vinge for et stykke af udsigten af det Danmark, der hele tiden bliver mindre. Som en barndomsskov, man husker som endeløs, men som senere viste sig bare at være en samling træer, en lille lund. Markerne bliver til skyer på et tidspunkt puder og dun, der dækker mit synsfelt og hele vinduet: så er vi igennem skydækket, vattet forsvinder under os, himlen er klar igen, og endnu en gang undrer jeg mig over, at jeg er her. At det er muligt. I luften, i flyet, på vej. Jeg er en fugl, en halvstor unge, faldet ud af reden: alene. Det er dét ord, der pulserer i min krop, dét ord, der får mine arme til at spredes og afgive sved, ganske let. Det ord, og så dig. Det er måske ikke så svært: at gå ud af flyet. Sige farvel til stewardessen. Gå ned ad en korridor, ud i ankomsthallen, og så dig. Du står der lige så fint, dit lange lyse hår med et guldigt skær, dine nye hvide Nike, en flot babyblå sommerkjole. Der står du med blafrende flag i hånden, både det danske og det grønlandske. Jeg kommer over og tager dig i hånden, vi henter min bagage og går ud på parkeringspladsen. Jeg spørger dig om det er koldt i så lidt tøj, men du er helt tilpas, smiler bare og siger det den varmeste dag på året skat . I bilen kampsvedte jeg, da der var omkring 8-10 grader varmere end jeg regnede med og solen bagede også ned. Er du klar spurgte jeg, vi skulle ud på tur op i gennem Grønland. ja svarede hun det bliver mega fedt . Vi havde booket en stor hundeslæde som vi skulle køre med lidt nord for Nuuk, Grønlands hovedstad, også op til Nordgrønland og tilbage igen. Det bliver koldere og koldere jo længere op på øen vi kommer. Lidt frost danner sig i kanten af min rude. Landskabet lige skyerne fra flyturen, hvidt og blødt. Himlen er kongeblå, men guld ud over horisonten. Bilen fløj i gennem sneen, nærmest svævede over den. Jeg kiggede ud af ruden og så hvordan sneen sprøjtede op ad kanterne på bilen. Sneen hang langtid i luften efter, som om det var helt tåget. Da vi ankom til vores hytte, så den just ud af meget, men den var hyggelig da man kom indenfor. Udlejeren havde sat ild i kaminen og varmen bredte sig i rummet, som glæden ved først kærlighed kilder i kroppen. Hytten var lavet af flot mørk Eg, både ude og inde. Der hang smukke og idylliske billeder af Grønlandsnatur på væggene og et mægtigt elge hoved med et kongeligt gevir så stort som det halve kongerige og en særpræget flot brun farvet pels hang over kaminen. Begge gik tidligt i seng, da det blev en hård uge med mange udfordringer. Næste morgen var vi begge oppe klokken 05:30 for at gøre klar. Lars vores grønlandske guide kom klokken 06:05 med hundene, alt var pakket og klar, vi manglede bare at spænde hundene fast til slæderne. Vi kom hurtigt afsted - klokken 06:15 som planlagt. Det hele kørte bare det ud af først omkring aftensmads tid begyndte det at trække op. Det var selvfølgelig det værste der kunne ske, at der kom en kraftig storm. Heldigvis slap vi med en lille byge af sne. Da det blev sent fandt vi et godt sted at slå lejr. Vi gravede hurtigt nogle små mure af sne og slog telt op der. Lise, om min kæreste hed, og jeg sover i det ene telt, mens Lars som i det andet. Lise og jeg ligger og putter, kigger ud mod en gammel tunnel som vi ikke tror virker, men pludselig kom to store horn lyde og et tog kom farende i fuld fart ud af tunellen. Næste dag var det tidligt op igen og ud i det åbne. Det gik ligesom i går, helt perfekt indtil frokost. Vi kom kørende ud over snestepperne i fuld fart, da hundene lige pludselig sætter potterne et sted med tynd is. Seks ud af de otte hunde når over. Men det bagerste to og vores slæde ramler ned i is hullet. Lars ligger ikke mærke til noget, og fortsætter