Uanset hvor meget tid jeg bruger på at glemme denne begivenhed, så sidder det fast inde i min hjernes dybe sind. Jeg husker hele episoden i fulde detaljer som var det i går... Jeg lå i min seng og drømte indtil jeg hørte en lyd som fik mig op på dubberne, det var min mor som skreg op ad trappen at vi skulle se at komme ud af huset i en hylende fart ellers ville det have store konsekvenser. Det første jeg ser idet jeg vågner, er min mor som har et trist ansigtsudtryk i det hun nedstiger mig, med tårerne som glider ned langs hendes bløde kinder. Jeg forestod ikke helt hvad der foregik på daværende tidspunkt, alt hvad jeg vidste var den fare på færde, og at den kunne være skadelig for mig. Min mor bar Mathias og jeg op i hendes arme og kæntrede i mod trappen…
Trip trap trip trap trip trap…
Da min mor nåede helt ned for enden af trappen, blev jeg sat på egne ben og fik besked på at løbe ud af fordøren da vores hus var omtåget i giftig røg. Efter et par minutter var vi alle nået ud af huset i sikkerhed… Alle naboerne stod sågar også ude på deres fortov og stirrede på vores hus som var i helt flamberet. Min mor bad naboerne om at ringe til brandvæsnet, dog fik vi at vide at de allerede havde ringet dem op, og lige i det vi hørte nyheden, så vi Falck komme kørende i en stor rød brandbil. Den parkeret ude foran vores hoveddør, vi blev taget imod med åbne arme, de gav os alle sammen sågar også tæpper som vi sad med omkring vores krop, i den iskolde brandbil. Vi blev kørt til hospitalet for at tjekke om vi havde indåndet alt for meget røg eller ej… Det viste sig at min mor og storebror havde et lidt for højt tal i deres lunger, og blev derfor indlagt et ekstra par dage.
Det er gratis at oprette en konto