Jeg husker tydeligt min konfirmation. Det startede med en hel del omgange i kirken, jeg husker kirken med de brune træbænke og de gamle mennesker som altid kom til gudstjenesterne. Kirken havde en speciel lugt, måske lidt stearinlysagtig? De mange forskellige farver i vinduerne, som gjorde at når solen ramte vinduet, kom der mange forskellige lange og lysende solstråler i grøn, gul og lilla nuancer som skar sig igennem kirkens mørke belysning. De lange sange som føltes som timevis husker jeg tydeligt, jeg mindes det var hårdt for mig at sidde stille i så lang tid i en kirke. Men det værd!
Min præst hed Gunvor, jeg husker at hun når hun gik forbi mig kunne jeg fornemme at hun lugtede ligesom kirken selv. Selvom man skulle være til 12 gudstjenester, gik Gunvor alligevel med til at jeg godt måtte blive konfirmeret, selvom jeg kun havde været til 4, hun var sgu meget sød.
Dagen jeg blev konfirmeret, den er ikke til at glemme. Folk kom glade og smilende i deres Aller fineste habit og sommerkjoler. Et gavebord fyldt med kuverter, selvfølgelig også andre ting end kuverter. Jeg kan huske at man kunne dufte maden ude fra køkkenet mens jeg åbnede gaver, og min mor der stod med hendes hånd på min skulder og smilte til mig. Jeg var lykkelig, dog slår intet gaven min mor og far gav mig, et ur. Det flotteste og mest stillede ur jeg kunne ønske mig, klart, det var ikke et rolex, det ville en familie på 5 aldrig kunne betale. Men et stille og roligt ur. Selvfølgelig også bare at folk havde tid og lyst til at komme til MIN konfirmation, det er jeg taknemlig for.
Det er gratis at oprette en konto