Mennesket har forskellige typer af blod, på samme måde som vi har forskellige øjen- og hårfarve. I løbet af menneskets udvikling, har generne forandret sig, som dermed har haft påvirkning på vores arvemateriale. Det er grunden til at mennesket, har forskellige blodtyper (Svane-Knudsen, D. 2011a). Det eneste blodtypen har indflydelse på, er hvilke andre blodtyper man kan ”tåle”. Ved blodtransfusion er det vigtigt at vide hvilken blodtype personen har, da modtageren og afgiverens blod skal passe sammen. Hvis ikke de passer sammen, kan det medføre allergiske reaktioner, som i værste fald kan være dødsbringende (Svane-Knudsen, D. 2011b).
Grunden til at man ikke kan få alle blodtyper, er at man som helt lille, begynder at danne antistoffer i kroppen for at kunne bekæmpe bakterier. Antistoffer bekæmper infektioner. Hvis der derfor kommer en fremmed blodtype ind i kroppen, begynder kroppen at danne antistoffer mod det (Svane-Knudsen, D. 2011b).
Blodtypen man har, karakteriserer en særlig egenskab i de røde blodlegemers overflade (BD. 2016). Antigener kan bestå af forskellige ting, så som: sukre, proteiner eller fedstoffer (Svane-Knudsen, D. 2011a). For at finde sin blodtype, kan man få taget en blodtypebestemmelsestest. Man kan finde ens blodtype, ved at skabe en reaktion med antigenets tilsvarende antistof. Man ville eksempelvis kunne påvise A antigener, ved en positiv reaktion med antistoffet A (BD. 2016).
Det er gratis at oprette en konto