1 / 8 sider - klik for at bladre

Blodtypebestemmelse og analyse af resultater

  • Biologi
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 8 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Blodtypebestemmelse og analyse af resultater er en biologi-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 8 sider (938 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 1. februar 2010.

Denne rapport beskriver en øvelse i blodtypebestemmelse ved brug af Eldonkort. Den redegør for formål, relevant teori om blodtyper og Rhesus-faktorer, samt den praktiske fremgangsmåde. Opgaven diskuterer desuden betydningen af antistoffer, universaldonorer og -modtagere, og potentielle fejlkilder ved forsøget.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Fuldstændig rapport om blodtypebestemmelse med god struktur, teoretisk baggrund og diskussion af resultater samt fejlkilder.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • antigener
  • antistoffer
  • biologi
  • blodtransfusion
  • blodtypebestemmelse
  • eldonkort
  • rhesus faktor
  • universaldonor
  • universalmodtager

FormåletFormålet med øvelsen er at bestemme ens blodtype. Det kan være vigtigt at kende sin blodtype hvis man skulle komme ud fra et uheld og være i blodmangel.

TeoriNogle blodtyper er hyppigere end andre. Fx er blodtypen A RHESUS Positiv lang hyppigere, som 37% af Danmarks indbyggere har, end AB RESUS negativ, som blot 1% har. Ca. 85% er RHESUS D positive.

MaterialerEldonkortEngangspipette Affyrringshylster med nål iBlodskovl (plastikpind)

FremgangsmådeNår forsøget laves er det meget vigtigt at man laver det individuelt så infektionsmuligheder (betændelse, HIV m.m.) ikke smitter.

Først vælges stikkested. Det sted jeg havde bedst succes med var ude på fingerspidsen af højre langfinger. Derefter affyres nålen ind på fingeren, så det gør det muligt at malke det nødvendige blod. Blodet påføres først efter man har dryppet en dråbe vand på feltet. Der er fire felter: Anti-A, Anti-B, Anti-D og Control. Efter forsøget kan man aflæse på Eldonkortet hvilken blodtype man har og om man er RHESUS D positiv eller negativ.

ResultaterResultaterne fra øvelsen vil jeg vise og besvare i mit afsnit Spørgsmål og diskussion. Det vedlagte skema er en oversigt over verdens blodtyper i procent (hentet fra WIkipedia):

Spørgsmål og diskussion1. Det er muligt at have fire forskellige blodtyper. Det bestemmes af de antigener vores røde blodlegemer har. Man kan have enten antigen A, B, AB eller 0. Har man blodtype A har man antistof B. Har man blodtype B vil man have antistof A. Hvis man har blodtype AB bærer man ingen antistoffer i sit blod. Hvis man har den sidste blodtype 0 bærer man både antistof A og B. Når man tjekker sin blodtype tjekker man også om man er RHESUS positiv eller negativ. RHESUS er arveligt og der er ca. 50 forskellige RHESUS antigener, men det er normalt kun fem af disse der har en betydning ved blodtransfusion. Det vigtigste antigen er RHESUS D. Som nævnt i afsnittet teori er 85% af danskerne RHESUS D positive, dvs. at deres blod indeholder antigenet RHESUS D. Det antigen findes kun i de røde blodlegemer. Det kan medføre dødes at give forkert RHESUS D antigen. Det er vigtigt at modtage den blodtype der matcher ens egen når det kommer til blodtransfusion. Det vil generelt være sådan at man kan modtage sin egen blodtype og blodtype 0, derfor kaldes folk med blodtype 0 universaldonerer. Hvorimod folk med blodtype AB kaldes universalmodtagere, fordi de kan modtage alle blodtyper. Det kan de fordi de ingen antistoffer har i deres blod.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver