Far var ikke død

Det var en kold vinterdag, alle havde meget tøj på og frøs alt for meget. Det var i januar, træerne var helt nøgne. Klokken var 17 om aften og den blå himmel blev mørk.

Jeg var en pige på 16 år gammel. Jeg havde store øjne, krøl hår og en meget stille pige. Jeg var på vej til min bedstefars hos. Jeg ville slet ikke gå der. De var mærkelige og de ville hele tiden, at jeg skulle leve op til deres forventninger. De var meget traditionelt. Helt gamle, forfærdelig og afskyelig. Nogle gange blev jeg bange at bo der, men jeg var nødt til det, da min familie var døde for tre år siden, så skulle jeg bo sammen med dem, fordi jeg var kun 13 år.

Jeg sad i mit lille værelse og huskede noget. Min bedstemor var 60 år og min bedstefar var 65 år. Jeg kedede mig så meget, fordi nogle gange sagde min bedste mor: ” Line, kunne du ikke være sød og vaskede tøj?” eller andre dage prøvede hun at sige: ” Line, jeg er meget syg, du skal lave mad, vaske og ryddede op”. Jeg blev meget sur på hende, men jeg skulle høre efter hende ellers, blev hun meget sur og begyndte at råbe. Jeg kedede mig så meget her fordi vi boede i landsby i Sverige. Vi boede i Vinslöv og det var ikke så stor. Det var kun 3.984 indbyggere i den landsby. I byen findes flere butikker og en jernbanestation. Vores hos lå i skoven, så derfor havde vi ikke nogen telefon eller internet eller noget som helst. Det var også forbudt at have nogen telefon, det var min bedstefars mening. Så på grund af min bedstefars mening, skulle jeg ikke have noget sjovt. Jeg syntes, det var kedeligt at bo sammen med mennesker, som de var meget traditionelt. For tre år siden, var det ikke mit liv sådan. Jeg havde altid sjovt. Der var ikke nogle særlige regler hos min forældre. Vi elskede hinanden. Jeg ville gerne græde. Jeg savnede dem, og jeg ville gerne kun dem, til at bo sammen med. Jeg gik skole til 10.klasse og den skole var lidt lang væk, hvor jeg boede. Den var en god skole og jeg elskede alle mine lærere og alle var søde. Jeg havde mange venner i skolen, og de var meget søde. Vi havde altid sjov sammen, da vi var sammen, og vi hyggede os. Jeg havde sjovt, men den var kun i skolen. Jeg fik ikke lov til at invitere mine søde venner. Jeg fik heller ikke lov til gå hos dem, hvis de inviterede mig. Engang kunne jeg godt huske, at det var Marianas fødselsdag og hun kom over mig og sagde: ” Line, i morgen jeg skal holde fødselsdag hos min bedstefar, og jeg vil meget gerne invitere dig til min fødselsdag, og du skal komme”. ”Jeg skulle nok tænke over det, hvis jeg kunne, så kom jeg, sagde jeg”. Jeg løj bare. Jeg viste det godt, at jeg ikke fik lov, men jeg gad ikke at sige, hvordan det var mit liv.