Analyse af Jan Sonnergaards novelle 'Tyveri'

Jeg har valgt at skrive om Jan Sonnergaards novelle ”Tyveri”. Jeg kan godt lige den måde han formulere tingene på og hans meninger om livet, verden og samfundet.

Jeg-fortælleren:

Novellen ”tyveri” fortælles igennem en jeg-fortæller, som er en af de fire mænd. Jeg-fortælleren er ”øverstbefalende i gruppen”. Jeg-fortælleren er tydeligvis aldrig er blevet værdsat af nogen. Hans tiltro til andre mennesker er generelt mistroisk og kritisk, fordi han aldrig selv er blevet set på med andet end mistroiskhed. Dette har gjort ham ensom og denne ensomhed har stor betydning for hans forhold til hans venner. Jeg-fortælleren har aldrig oplevet succes. Han er blevet svigtet og misforstået, hvilket har givet ham en utilstrækkelighedsfølelse og dermed en utilfredshed med sin egen person. Jeg-fortælleren lider under dårlig selvværd hvilket også kommer til udtryk i hans omtale af andre mennesker i novellen. Han er ikke kun fyldt med mistro til andre mennesker, han er også fyldt med had og aggressioner, der efterhånden har optaget sådan en stor plads i ham, at han må have afløb herfor. Flere steder i novellen fornemmes hans trang til at komme ud med alle disse indetrængte følelser, og man ser hvordan han frustreres over at dette ikke helt lykkes for ham, på trods af, at der er planlagt en hel dag til det.