Værker: Tyveri og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen
af Jan Sonnergaard
22. maj 2015
[NAVN A]
Rysensteen Gymnasium
Der vil forekomme en analyse og fortolkning af novellen Tyveri fra novellesamlingen Radiator og titelnovellen fra Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen med særligt henblik på en karakteristik af samfundsbilledet, personkarakteristikken og fortælleteknikken.
Der vil også blive gjort rede for forfatterens sprog og stil.
Indholdsfortegnelse:
Tyveri fra Radiator af Jan SonnergaardAnalyse af ”Tyveri” fra Radiator af Jan Sonnergaard side 3
Fortolkning af ”Tyveri” fra Radiator af Jan Sonnergaardside 4
Titelnovellen fra Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen af Jan SonnergardAnalyse af titelnovellen fra Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen side 6Fortolkningside 8af Jan SonnergarSammenligningside 9Litteratursliste side 11
Tyveri fra Radiator af Jan Sonnergaard
Analyse
”Vi dansede ind på Strøget, og jeg havde allermest af alt lyst til at slå en eller anden tilfældig ihjel...” (Radiator s. 54).I ”Tyveri” følger vi en gruppe på 4 unge mænd, “Fjæsingsfjæs”, Søren, Leander og den unavngivet fortæller. De føler sig overset, og beslutter sig dermed at hævne sig på samfundet, og alle dem der anses ansvarlige for deres elendigheder. ”… en virkelig effektiv hævn over alle dem, der ikke regnede os for en skid.” (s. 39). De har opbygget et forfærdeligt had til det gode selskab, som de ikke er en del af. Deres venskab bygger på et fælles fjendesyn på overklassen og samfundet.Novellen foregår i samtiden omkring 1997 og strækker sig over en fredag, om efteråret, hvor vi følger vores jeg-fortæller. Førstepersonsfortælleren forstærker forståelsen, og skaber sympati for de 4 unge, selvom vi inderst inde godt ved hvor forkerte handlinger rettet imod disse uskyldige mennesker er. De 4 unge er tydeligvis dårligt stillede økonomisk, som man især får indblik i, da de hver især hæver alle deres penge, for at være rige for én dag, og igangsætte deres hævntogt. ”Der var kommet penge. S.U. og studielån og §43 og banklån, og Leander havde fået penge fra lageret oppe i Birkerød, hvor han havde arbejdet på monoman overtid, og Søren havde fået dagpenge fra fagforeningen. Så vi var rige. Lige nu, i dag.” (s. 52). ”… der var ingen der kunne se, at vi ellers normalt var de notorisk mest fattige mennesker i byen” (s. 53).Vi får allerede smidt deres had til samfundet og overklassen i hovedet på første side. De føler sig gjort til grin, og føler at det er deres pligt at svare igen. ”SuperBrugsen troede, de for tid og evighed kunne slippe af sted med at gøre nar af os med alle deres varer og prisskilte” (s. 39). Dette resulterer i et brutalt røveri i supermarkedet, hvor de stjæler alt de kan finde af høj værdi, som vin, löjrom, osv. (s. 42). Det går endda så vidt fortælleren på vejen ud af supermarkedet, i farten, giver en ”gammel kælling” en albue i ribbene, så hun falder imod det ”hårde, hårde beton gulv” (s. 43).Der bliver refereret til deres gruppe som os, hvilket er med til at skabe et tættere bånd mellem læseren og gruppen, og samtidig fremhæve den klare grænse mellem os og dem/de, som entydigt symboliserer underklassen og alle de andre. Deres had til alle andre bunder helt banalt i fortvivlelse, mangel på opmærksomhed og indflydelse. I mange af deres ugerninger tiltrækker de ekstremt meget unødvendig opmærksomhed. De nyder opmærksomheden og kontrollen, når alles øjne agtsomt overvåger hver eneste af deres bevægelser, for at se hvad de nu kan finde på (s. 43 og s. 72). De drives af søgen efter livsbekræftelse og jagter hvert et spændingsmoment, de kan komme i nærheden af. Deres voldsaktioner og diskriminerende adfærd tvinger dermed samfundet, og alle andre som deres handlinger involverer, til at forholde sig til dem. Lise-Lotte, ”overklasse gåsen”, er et symbol på hvordan de ser samfundet. Lise-Lotte kan eftersigende købes for penge og hvis du ingen penge har, har du ingen Lise-Lotte, ergo har du intet samfund og intet fællesskab. Når drengene ingen Lise-Lotte har, føler de sig nødsaget til at finde en syndebunk for dette, som så bliver overklassen og samfundet.Ingen af dem nævner noget positivt omkring familie og bekendte. De få gange der bliver snakket om andet end hævnen og hadet til overklassen, er når de nævner nogle følelsesmæssige nederlag de har oplevet. Eksempelvis, en døende faster der er blevet behandlet af helvedes til af inkassofirmaerne (s. 54), og ekskæresten Iben der gang på gang knuste fortællerens hjerte (s. 55). Derudover var der Sørens tåbelige stedfar ”der altid havde betydet så meget dårligt for ham” (s. 63), og sidst men ikke mindst Fjæsingens ekskæreste der mistede interessen efter en måned, og begyndte at bolle med ”en rig nar” ude fra Hellerup (s. 44). Alt dette virker som en del af fundamentet bag den meget mandschauvinistiske adfærd, den manglende tiltro til samfundet og systemet, og den store had til de velstillede i samfundet. Den rig fløs der tager ens kæreste og samfundet der ikke tager sig af ens kæreste. Hver gang de prøver, at dele disse nederlag med hinanden, bliver der hurtigt slået tilbage over i de nemmere emner, som hævn og vold, som symboliserer usikkerheden og tvivlen på dem selv, da det er nemmere at snakke om andres problemer og hadet til andre, end den egentlige årsag bag. ”Vi var frie og unge, men også så fuldstændig besatte af at opnå revanche og hævn, at det hele kørte rundt i hovedet på mig, og jeg fik det næsten dårligt, da det gik op for mig, at jeg overhovedet ikke kunne forklare hvorfor”(s.53-54). Tvivlen kommer ikke fortælleren til gode. De går hver især med nederlagene alene, og føler så meget had, som kommer voldsomt destruktivt ud, rettet imod alle de møder på deres vej. Den eneste måde de glemmer deres personlige kampe på, er ved holde sammen, og bevare idéen om at det er alle andres skyld.
Det er gratis at oprette en konto