Nissen hos spækhøkeren er et eventyr skrevet af H.C. Andersen i 1853. Det er et kunsteventyr som de fleste af H.C. Andersens eventyr jo er, men i dette eventyr er der en hel del præg af folkeeventyr også. Der er tale om en masse virkemidler såsom besjælinger, overnaturlige personer og vigtigst af alt, så gennemgår vores hovedperson nissen, en udvikling.
Som vores titel egentlig angiver, handler eventyret om en nisse som bor hos en spækhøker, som er ret velhavende. Nissen kan rigtig godt lide at bo hos spækhøkeren, for hver gang det er jul, får han er stor skål fyldt med grød. En dag opdager nissen poesien oppe hos studenten, som bor på kvisten. Nissen bliver faktisk så betaget af poisen, men på den anden side kan han jo egentlig heller ikke undvære den grød som spækhøkeren giver ham. Til slut i eventyret går der brand i nabogården, og nissen må altså nu vælge, hvorvidt han vil have poesibogen eller grøden.
Vi bliver i eventyret præsenteret for tre centrale personer. Den første vi bliver præsenteret for er Studenten. ”Han boede på kvisten og ejede ingenting” (s. 120, l. 1). Studenten skal købe lys og ost hos spækhøkeren, men da han ikke har så mange penge, vælger han at fravælge osten og købe en poesibog. ”Lad mig få den i stedet for osten! jeg kan spise smørrebrødet bart” (s. 120, l. 24). Her bliver vi bekræftet i at Studenten fravælger det materielle menneskelige behov, frem for det mere guddommelige som er poesien. ”Der stod ud af bogen en klar stråle ..” (s. 121, l. 16) I gennem hele eventyret bliver det gjort klart for os som læsere, at studenten fravælger de menneskelige behov og følelser. I sær til sidst i eventyret hvor nabogården begynde at brænde, der er studenten den eneste der bare står og kigge ud af vinduet, og forholder sig helt i ro. Her er han på en måde oppe, og ”ser ned”, på naboens gård. Han er måske en lille smule løftet over andre, og ikke engang flammerne hos naboen skræmmer ham.
Det er gratis at oprette en konto