Nissen hos Spekhøkeren er en fortælling af H.C. Andersen (1805-1875), der udkom i 1852. Fortællingen er et eventyr, og den omhandler en nisses splittelse mellem en spekhøkers grød og en students poesibog – mellem det materielle og det åndelige. Fortællingen udspiller sig i et hus, hvor der på kvisten bor en fattig student og i stuen en købmand eller ”spekhøker” og hans kone. Nissen holder til hos købmanden, fordi den her får grød.
En dag får studenten, ved at give afkald på den ost han ellers skulle leve af, fat i en gammel poesibog fra købmanden, men kommer ved samme lejlighed til at fornærme en bøtte, ved at sige at købmanden og bøtten har lige ringe forstand på poesi. Nissen overværer dette og går om natten ind og tager den veltalende spekhøkermadammes mundtøj. Dette sætter han på bøtten, som fortæller, at den godt ved noget om poesi. Da den kun er en ringe bøtte, i forhold til spekhøkeren, må spekhøkeren altså også have forstand på poesi, er alle tingene i butikken enige om. For at gengælde studentens tidligere uartighed, lister Nissen op til studenten og kigger ind af nøglehullet, hvor studenten sidder og læser i den gamle poesibog fra tidligere. Her opdager nissen det smukke ved poesien, og han indser, at bøtten ikke havde den ringeste anelse om poesiens skønhed. Nissens sind splittes mellem poesien hos studenten og grøden hos købmanden. Han splittes mellem det materielle og det åndelige. Tilslut finder Nissen dog en god ligevægt mellem de to ting.
Det er gratis at oprette en konto