“Og den lille ømhed rørte sig i ham og fik ham til at føle de dage, hvor hun ikke kom, lidt tomme og mangelfulde”
Dette er et meget centralt citat fra Martha Christensens novelle “Glansbilleder”. Hun vil vise en ømhed, fra et ensomt individ der oplever en ny følelse overfor noget fremmed. Det fremmede er i novellen et barn. Barnet dømmer ikke individet på hans mørke briller eller hans schæfer der altid følger ham. Hun har ingen fordomme eller tanker om hans sociale arv. Individet, en mand, er en blind og gnaven enspændertype. Glansbilleder optræder i novellesamlingen “Hvis vi elskede mere” fra 1982.
Fortællerteknik:
“Glansbilleder” er en cirkelkomposition, fordi historien ender hvor den startede. Den blinde mands historie gentager sig selv. Han starter med at være en enspænder og selvom han prøver at være noget andet, ender han alligevel med et ry som børnelokker. På den facon slutter fortællingen på samme måde som den starter. Han forbliver i rollen som den blinde mand, der sidder ensomt i sit bur. I novellen er der en alvidende fortæller med en kombineret synsvinkel. Et eksempel:
“Han kunne ligne enhver langhåret ung fyr, som han sad der pa? bænken i sine blå, forvaskede cowboybukser” S. 1 L. 1
Det er gratis at oprette en konto