Glansbilleder er en novelle, som er skrevet af forfatteren Martha Christensen i 1982.
Novellen handler om en blind mand, der hver eneste dag sidder på en bænk helt alene sammen med sin hund. En dag kommer der en lille pige hen til ham, og hun begynder at komme mere og mere, og de ender med at blive venner. Den blinde mand samler på glansbilleder, og glansbilleder har tilfældigvis også den lille piges interesse. En dag giver han hende nogle glansbilleder, og hun bliver så glad, at hun krammer den blinde mand. Og da pigen krammer den blinde mand, kommer der en anden mand hen og jager pigen bort og siger til den blinde mand, at han skal gå sin vej og aldrig vende tilbage, fordi han tror den blinde mand er en lokker. Den blinde mand går sin vej.
Glansbilleder er skrevet i bagudsyn, og det kan jeg se på linje 14, hvor den blinde mand tænker tilbage på dengang han mødte den lille pige, men ellers er novellen kronologisk fremadskridende.
Glansbilleder er bygget op som en cirkelkomposition, da den blinde mand ender hvor han starter. Hans historie gentager sig hele tiden. Han starter med at være en af de kasserede personer i det danske samfund, selvom han prøver at være noget andet, ender han alligevel med, at være en af de kasserede personer som folk tror, er en børnelokker. I novellen er der en underforstået, alvidende fortæller med kombineret synsvinkel (kan man læse allerede i Indledningen i novellen, linje 1-6).
Det er gratis at oprette en konto