Glansbilleder er en novelle skrevet af Martha Christensen. Det er en novelle som sætter gang i tankerne og vækker følelserne. Det er en novelle, der tager meget fat i fordomme og at man dømmer en på hvad man ser udefra, før man virkelig ved hvad det hele handler om.
Novellen handler om en blind mand, der sidder på den samme bænk hver dag. Manden er blind og har en schæferhund med sig.
En dag kommer der en pige, hoppende hen til ham, for at klappe hunden. Hun kommer jævnligt dagene efter, for at snakke med ham. En dag kommer der en mand og hiver fat i hende, for at få hende væk fra manden. Han skælder den blinde mand ud, da han tror han er en stodder, som er ude på noget dårligt.
Forholdet mellem manden og pigen er godt, men det ender ikke godt, da de forbipasserende misfortolker deres forhold og stiller manden i et dårligt lys.
I novellen er det manden som er hovedpersonen. Vi får at vide, at han kunne ligne enhver langhåret fyr, med sine blå forvasket cowboybukser og læderjakke med skinnende knapper og søm. Vi får ikke at vide, at manden er blind lige til at starte med. Kort inde i historien, får man en fornemmelse af, at han godt kunne være blind. Det kan man se, da der bliver fortalt ”for der kom en lyd af et par hurtige forsigtige klap.” (side 1 afsnit 5). Senere i teksten finder man så direkte ud af at han er blind, da han siger ”Kan du ikke se jeg er blind.” (side 2 afsnit 5).
Det er gratis at oprette en konto