”Nothing is impossible”( s. 4, l. 27). Dette er et essentielt budskab i samtidsnovellen ”Kartofler, kød, noget grønt” af Julia Butschkow fra 2011. I novellen gennemlever vi en del af en tilsyneladende normal dag i en lesbisk kvindes liv. Dog med en afvigelse: Hun har købt en frakke, som hun ved, ægtefællen, Eva, ikke vil kunne lide, hvilket hun normalt aldrig gør. Da hun skal have syet den nykøbte frakke ind hos skrædderen, viser det sig, at hun finder den mandlige skrædder lidt mere elskværdig end højst nødvendigt. Kan hun begynde at se andre muligheder i sit liv end at synke hen i normalitet ved at spise kartofler, kød og noget grønt?
Handlingen udspiller sig i en skrædderforretning på Nørrebro i København over ca. 10 minutter. Historien er kronologisk opbygget dog med en række refleksioner fra jeget over tidligere begivenheder. Som i enhver typisk novelle er der en begivenhed, der rammer et miljø i hvile: nemlig købet af frakken. Det er frakken, der får jeget til at tage til skrædderen, hvor hele handlingen udspiller sig i stedet for at købe ind som planlagt. Novellen er skrevet i nutid med jeg-fortæller. Dette giver muligheden for en utroværdig fortæller, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere som en del af fortolkningen.
Det er gratis at oprette en konto