Novellen ”Kartofler, kød, noget grønt” er skrevet af Julia Butschkow i 2011. Den er fra novellesamlingen, ” der er ingen bjerge i Danmark. Novellen omhandler en kvinde i København, som skal have syet sin jakke ind. Under fortællingen hører man hovedpersonens tanker. Hendes refleksioner gennem novellen er interessante. Man opdager hurtigt at hun har en evne til at overtænke visse ting; især når det kommer til hendes forhold. Man hører dog ikke meget om hendes forhold til Eva, hendes kone, men det man hører er nok til at forstå deres forhold.
”Egentligt var det slet ikke meningen at jeg skulle købe en frakke, jeg skulle bare have købt ind til aftensmad til Eva og mig selv. Kartofler, kød, noget grønt.” (l. 47-48, s. 2). Sådan lyder en af hovedpersonens tanker. Det er lige før, hun begynder at reflektere over, hvorfor hun købte en frakke. Eva kan ikke lide den, og de deler det meste tøj. Så hvorfor købte hun frakken? Hovedpersonen, som er en voksen kvinde, er gift med Eva. De valgte at blive gift på rådhuset uden ringe. Det kan betyde to forskellige ting. Den første ting, det kan betyde er, at de ikke er romantiske. Normalt når man bliver gift på rådhuset, er det en kort vielse med få personer eller kun de forlovede. Et bryllup er for at fejre to personers engagement, mens ringene er et symbol på deres engagement til hinanden. Tanken om et stort bryllup og en diamantring er ofte romantisk. Så at de ikke vælger at holde et større bryllup eller at blive gift med ringe kan betyde, at de ikke er romantisk tænkende. At de begge synes, at det er for ”skolepigeagtigt” (l. 19, s. 1) er et andet bevis. En anden grund til deres valg kunne være, fordi de ikke mener, at de behøver et stort bryllup og ringe for at holde og beskrive deres kærlighed til hinanden. Det kan være, at de mener at deres kærlighed er nok. Når hovedpersonen reflekterer over Eva og deres forhold, bruger hun ofte ordet ”vi”, et eksempel er, ”Det er i hvert fald ikke fordi jeg mangler frakker. Eller vi. Vi bruger samme størrelse, Eva og jeg, vi er begge en størrelse 38.” (l. 51-52, s. 2). Det er grundet, at de er afhængige af hinanden, da det meste de ejer, deler de. De har ikke meget som er deres eget. Det er grunden til hun køber frakken. Hun har et behov for at have noget der kun er hendes i deres forhold. Noget andet der viser dette er, at hun købe en frakke, selvom den er lidt for stor. Den har også ægte kaninpels på hætten; hvilket Eva ikke kan udstå. Hun går derefter hen til en skrædder og får den syet ind til sin egen figur. Hvorfor har hun dette behov for selvstændighed? En grund kunne være, fordi hun føler at Eva er for omklamrende, men hun tør ikke at tale med Eva om det, så i stedet protesterer hun ved at købe noget til sig selv, som hun ved Eva ikke kan lide. Men hun er samtidig bange for at miste hende. Hun er ikke helt sikker på, hvad der er okay, og hvad der ikke er. Fx når skrædderen tager mål af jakken, mens hun har den på, der strejfer hans hånd hendes bryst. Pludselig kommer hun i tanke om, at hun ikke har bh på, hvilket bekymrer hende. Hun undrer sig over, om Eva ville være jaloux. ”Han stikker en hånd ind bag foret, strejfer mit ene bryst med sin håndryg. Det går pludselig op for mig, at jeg ikke har bh på.” (l. 39-40, s. 1-2). ”At stå her, nu. Så tæt på en fremmed mand, Eva ville virkelig ikke bryde sig om det: hans håndryg mod mit ene bryst.” (l. 66-67, s. 2). Hovedpersonen er fortælleren af historien, derfor er fortælleren en del af historien. Hun fortæller historien med en jeg-fortæller, så vi har en indre synsvinkel på historien.
Det er gratis at oprette en konto